Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud
I juli måned er der en helt ny rundvisning og en ny byvandring på Frihedsmuseet

Sommer-rundvisninger på Frihedsmuseet

Juli på Frihedsmuseet byder på helt nye rundvisninger og en byvandring

Kom med ned under jorden i Frihedsmuseets spændende udstilling og vær med i rundvisningerne

’Frihedsmuseet en introduktion’ og ’Det vi ikke taler om’. Eller tag med på vores helt nye byvandring rundt i Københavns gader og mærk historien der, hvor den skete.

I rundvisningen 'Frihedsmuseet - en introduktion'guider vi dig gennem besættelsens fem, lange år. Vi starter 9. april 1940 og fortæller om samarbejdspolitik, modstandsbevægelse, danskere der frivilligt kæmpede på tyskernes side. Men også om, hvordan hverdagen forandrede sig for helt almindelige danskere.

I rundvisningen 'Det vi ikke taler om' tager vi fat på nogle af besættelsestidens skyggesider og stiller spørgsmålet ”Var det nu så simpelt?”. Vi fortæller om danske nazister, tyskerpiger stikkerlikvideringer og om statens internering af de danske kommunister i 1941. Men også om den blodige befrielse og retsopgøret.

Endelig kan du gå med på byvandring. Vi bevæger os rundt i det smukke København og besøger steder, hvor besættelsestiden selv i dag har sat sig tydelige spor. Fra skudhuller på Amalienborg Slotsplads, til arnestedet for ét af modstandsbevægelsens illegale blade, Dagbladet Information. Undervejs taler vi også om nogle af lyspunkterne i en ellers svær hverdag, så som Kong Christians 10.s daglige ridetur rundt i de københavnske gader og om de danskere, der kæmpede mod tyskerne uden for Danmarks grænser.

Deltag i rundvisningen ’Frihedsmuseet - en introduktion’
Hvornår: Alle torsdage i juli kl. 17.00. Rundvisningen tager ca. 1 time.
Hvor: Mødested: Museumsbutikken i stueetagen
Pris: Billetten koster 110 DKK for voksne og 55 DKK for børn. Billetten inkluderer adgang til museet fra kl. 16. samme dag.
Køb billet

Deltag i rundvisningen ’Det vi ikke taler om’
Hvornår: Alle tirsdage i juli kl. 17.00. Rundvisningen tager ca. 1 time.
Hvor: Mødested: Museumsbutikken i stueetagen
Pris: Billetten koster 110 DKK for voksne og 55 DKK for børn. Billetten inkluderer adgang til museet fra kl. 16. samme dag.
Køb billet

Deltag i byvandringen
Hvornår: Alle lørdage kl. 13.00 og onsdage kl. 17.00 i juli. Turen er ca. 3,5 km lang og tager ca. 2 timer.
Pris: Billetten til byvandringen koster 120 DKK for voksne og 60 DKK for børn inklusiv en kop kaffe/te i museets cafe, Cafe Frihedsmuseet. Hvis du er med på rundvisningen om onsdagen kl. 17, skal du være opmærksom på, at museets cafe lukker kl. 17, så der skal du hente the/kaffe inden byvandringen og evt. tage det med to go. Du kan bruge rabatkuponen til gratis kaffe/te samme dag, som du deltager i rundvisningen eller en anden dag i 2021.
OBS: Deltagelse i byvandringen inkluderer ikke besøg på museet. Entré til museet skal købes særskilt.
Køb billet