Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud
Særrundvisning: Det vi ikke taler om

Det vi ikke taler om

Et anderledes blik på besættelsestiden og modstandsbevægelsen

Når vi taler om besættelsen af Danmark, kommer samtalen ofte til at handle om modstandskampen: Danskerne, der trodsede den tyske overmagt i kampen for frihed og demokrati. De var lyset i en mørk tid og kæmpede imod ondskaben fra syd.

Men besættelsen var meget mere end det. Og historien rummer mange flere gråtoner end den ofte sort/hvide fortælling om modstandshelte og vovede sabotageaktioner, vi genfortæller hinanden

Man skal selvfølgelig ikke underkende, at der foregik helt utrolige heltemodige begivenheder, der stadig kan give en klump i halsen og en tåre i øjenkrogen. De historier er vigtige for vores sammenhængskraft i dag, og de hjælper os med at beskrive det folk og det land, vi gerne vil være – men det er ikke altid, historierne rent faktisk lever op til vores forestillinger.

I denne rundvisning vil vi kigge nærmere på nogle af de historier fra besættelsen, vi ikke taler om og stiller spørgesmålet: "Var det nu så simpelt?".

Havde modstandsbevægelsen egentlig det moralske regnskab i orden, når de opfordrede til vold mod tyskerpiger eller valgte sig selv som både dommer og bøddel, når en stikker skulle dræbes?

Gik den danske regering for langt, da de på egen hånd valgte at internere 170 kommunister og gøre deres politiske holdning ulovlig? Var der overhovedet nogen retslig orden i retsopgøret, eller var det et "juridisk galehus", som det er blevet kaldt?

Denne rundvisning er målrettet til dig, der allerede kender lidt til besættelsestiden, men er interesseret i et andet perspektiv på de velkendte historier.

Varighed: 1 time

Antal: Max 20 personer

Pris:Voksne DKK 110 | Børn DKK 55

Hvornår:
Alle tirsdage i juli 17-18
3. august17-18
7. september 17-18
5. oktober 17-18
19. oktober 17-18
2. november 17-18

Mødested:
Museumsbutikken i stueetagen