Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud
Kom med på Frihedsmuseets nye byvandring rundt i besættelsestidens København

Tidsrejse til besættelsens København

Kom med på byvandring med Frihedsmuseet

Uden for Frihedsmuseets mure er spor efter besættelsestiden stadigvæk synlige overalt – du skal bare kigge godt nok efter.

Flådens sænkning under samarbejdspolitikkens kollaps, tyskernes ildkamp med danske betjente på Amalienborg, jødernes flugt til Sverige, modstandsbevægelsens sabotage og tyskernes modterror – alle disse historier er i byrummet inden for gåafstand af Frihedsmuseets hoveddør.

Kom med vores erfarne omvisere på en tidsrejse rundt i besættelsestidens København og hør, se og mærk de dramatiske historier, der udspillede sig i løbet af de fem skæbneår, hvor Danmark var besat.

I området omkring Amalienborg vidner bygninger, buster og sågar skudhuller om den hæsblæsende tid, besættelsen var i København.
På storslåede pladser, i mørke baggårde og skjult i de travle gader vil vi vække historierne om rytterkongen, deporterede jøder, den illegale presse, sabotageaktioner og den brutale tyske besættelsesmagt til live.

Vi vil gå i fodsporene på 1940’ernes københavnere, der levede under forhold, vi i dag stadig har svært ved at begribe, høre hvordan begivenheder i deres virkelighed stadig ses i nutidens byrum og forstå historien bag områdets vigtigste mindesmærker.

Så snør skoene, læg bogen og kom med ud på en byvandring i Københavns levende besættelseshistorie.

Varighed: Cirka 2 timer

Antal: Max 15 personer

Mødested: Museumsbutikken i stueetagen

Hvornår:
Alle onsdage i juli kl. 17-19
Alle lørsdage i juli 13-15
7. august 13-15
4. september 13-15
2. oktober 13-15
20. oktober 16-18

Der er begrænset plads på byvandringen, så tidspunkter kan være udsolgt

Pris:Voksne DKK 120 | Børn DKK 60inklusiv en kop kaffe/te i museets cafe, Cafe Frihedsmuseet. Hvis du er med på rundvisningen 20. oktober, skal du være opmærksom på, at museets cafe lukker kl. 17, så der skal du hente the/kaffe inden byvandringen og evt. tage det med to go. Du kan bruge rabatkuponen til gratis kaffe/te samme dag, som du deltager i rundvisningen eller en anden dag i 2021.

OBS: Deltagelse i byvandringen inkluderer ikke besøg på museet. Entré til museet skal købes særskilt.