Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud
Vær med til at fejre 4. maj

Vær med til at fejre 4. maj på Frihedsmuseet

Vi holder åbent til kl. 21

4. maj er det 76 år siden budskabet om, at de tyske tropper i Danmark havde overgivet sig, rungede igennem danskernes radio.

Derfor har vi den 4. maj gratis adgang for alle gæster, der er født i ét af besættelsesårene 1940-46, så længe der er plads på museet. Vi har valgt at tage året 1946 med, da Bornholm jo først blev endeligt befriet 11 måneder senere end resten af landet – det skal selvfølgelig også fejres.

Kl. 20.36 spiller vi frihedsbudskabet, som blev spillet omkring det tidspunkt i danskernes radio den 4. maj 1945 – og bekendtgjorde, at det meste af Danmark atter fra frit.

Vi tænder desuden 76 elektriske lys i vinduerne for at markere dagen.

Sådan får du en gratis billet:

For at komme gratis ind skal gæsterne gå ind og booke en gratis børnebillet til et bestemt tidsslot den 4. maj – det er for at sikre, at der er plads på museet i forhold til corona-restriktionerne. Billetten vises i døren sammen med corona-pas, samt ID der viser fødselsår.

Børnebillet kan bookes her: https://billet.natmus.dk/entrebillet-frihedsmuseet

Først vælger du datoen 4. maj, så vælger du det tidsslot, du gerne vil besøge museet – og derefter får du muligheden for at vælge børnebillet, og så lægger du billetten i kurven og trykker ’gå til kassen’ – billetten er gratis. Kvitteringen skal du medbringe, når du kommer til museet.