Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud
Frihedsmuseet søger Forpagter til museets kommende cafe.

Frihedsmuseet søger Forpagter til museets kommende cafe.

Bespisningstilbud og gennemførsel af arrangementer skal bidrage til en positiv oplevelse ved at være gæst på Frihedsmuseet. Oplevelsen skal være engageret, af høj kvalitet og med en fleksibilitet i tilrettelæggelsen, der gør, at museet tilbyder attraktive løsninger af genkendelig høj kvalitet.

Cafeen skal tilbyde et bredt udvalg af mad & drikkevarer, som er henvendt både til museumsgæsten og de lokale københavnere. Samtidig skal produkterne kunne sælges til konkurrencedygtige priser som matcher de forskellige målgrupper (danske gæster, udenlandske turister, skoleelever mv.). Desuden må udvalget gerne kunne kobles til museets formidling.

Ansøger skal i alle ydelser levere et kvalitetsprodukt; både i.f.t. brug af råvarer, gastronomisk håndværk samt i betjening af kunder og i samspillet med eksterne kunder.
Ansøger skal desuden fremvise en kreativ evne både mht. udformning af menu i cafe, udvikling af middags- & arrangementskoncepter, indretning af lokaler samt i hele opbygningen af dét brand, som vil tegne cafeen udadtil.

Den synlige del af Frihedsmuseet i Churchillparken er en 10 meter høj elliptisk formet ankomstbygning – en rotunde – i to etager. Det arkitektoniske koncept for det nye Frihedsmuseum tager udgangspunkt i frihedskampens to verdener. En overjordisk, offentlig tilgængelig verden og en underjordisk rejse ned i alvoren. Den synlige rotunde i Churchillparken byder publikum indenfor og leder dem derefter ned under jorden, hvor historien om alle frihedskampens skjulte aktiviteter udfolder sig.

Det vil være muligt at besøge cafeen uden at købe billet til museet. Museet åbner maj 2020.

Læs mere om vilkår og selve ansøgningsprocessen i nedenstående filer:

Ansøgere kan stille spørgsmål ved forpagtningen til Kommerciel Manager, Michael Kistrup på mkt@natmus.dk.
Alle relevante spørgsmål vil blive anonymiseret og - sammen med besvarelser - gjort tilgængelige her på museets website.