Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Skoler, missionærer og bogtryk

Statue af Bartholomæus Ziegenbalg (1682-1719). Foto: Helle Jørgensen, 2008. Nationalmuseet
Statue af Bartholomæus Ziegenbalg (1682-1719). Statuen blev rejst i Tranquebar i 2006 som del af en international fejring af 300-året for etableringen af den første protestantiske, kristne mission i Asien. Foto: Helle Jørgensen, 2008. Nationalmuseet

I 1706 ankom de to missionærer Bartholomæus Ziegenbalg og Heinrich Plütschau til Tranquebar.  De grundlagde den første missionsvirksomhed i den protestantiske kirkes historie. Der blev etableret et effektivt skolesystem samt et trykkeri, som kom til at spille en afgørende rolle for udbredelsen af trykt litteratur på tamil.

Men deres missionsarbejde blandt den lokale indiske befolkning mødte i begyndelsen modstand fra det danske handelskompagni, hvis embedsmænd førte en politik, der gik ud på ikke at blande sig i de lokale indbyggeres liv. Ziegenbalg var i fængsel i fire måneder med en anklage om at forstyrre freden mellem de lokale grupper af kaster samt at opfordre til oprør ved at forsøge at omvende de indfødte i Tranquebar.

De to missionærer var blevet udsendt af den danske konge, Frederik IV, og de var begge rekrutterede fra den pietistiske Francke Stiftelse (Franckesche Stiftungen) i den tyske by Halle. Tranquebarmissionen  ̶  eller den Kongelige Danske Hallemission, som den også blev kaldt  ̶  var den første organiserede missionsvirksomhed, der blev udført af den protestantiske kirke.

Ved ankomsten begyndte missionærerne straks at lære sig portugisisk, som var det gængse fællessprog for europæerne og inderne i handelsstationen, og at gøre sig bekendte med det lokale sprog tamil. Især Ziegenbalg havde evner for sprog, og til støtte for missionsarbejdet udarbejdede han tamilordbøger og oversættelser af Luthers Katekismus og Det Nye Testamente. Som en del af dette arbejde blev der etableret et trykkeri i Tranquebar i 1712, som kom til at spille en afgørende rolle for udbredelsen af trykt litteratur på Tamil.

Ny Jerusalemskirken blev opført af Tranquebarmissionen i 1718. I dag benyttes den af TELC. Foto: Helle Jørgensen, 2008. Nationalmuseet
Ny Jerusalemskirken blev opført af Tranquebarmissionen i 1718. I dag benyttes den af TELC. Foto: Helle Jørgensen, 2008. Nationalmuseet

Uddannelse var et centralt element i Tranquebarmissionens pietistiske strategi for at omvende den lokale befolkning til kristendommen. I løbet af nogle få årtier etablerede missionen et effektivt skolesystem i Tranquebar, som gjorde det muligt for en bred del af den lokale ungdom at få en basal skoleuddannelse. Især for børn fra de laveste kaster, som ikke tidligere havde haft adgang til nogen form for skolegang, åbnede missionsskolerne nye perspektiver og muligheder for social mobilitet. Missionærernes succes med hensyn til uddannelse spredte sig snart fra Tranquebarområdet til andre dele af Sydindien, hvor missionærerne etablerede et antal skoler.

Mellem 1706 og 1818 ankom 38 missionærer til Tranquebar fra Halle med omkring otte til ti missionærer, der opholdt sig i Tranquebar samtidigt. Efter Napoleonskrigene (1803-1815) svækkedes Tranquebarmissionen. Den blev forgældet og havde mistet støtten fra den danske konge, og i 1825 var missionen reelt set nedlagt som følge af mangel på økonomisk og politisk støtte fra den danske stat.

Da Tranquebarmission sluttede i 1820'erne, overtog den tyske Leipzig-mission bygninger og aktiviteter i Tranquebar indtil den Tamilske Evangelisk Lutherske Kirke (TELC) blev grundlagt i 1919. TELC har i dag omkring 100.000 medlemmer fordelt på omkring 110 pastorater og er en efterkommer af Tranquebarmissionen og et vigtigt religiøst samfund i det moderne Tranquebar.

Tekst: Professor Esther Fihl og ph.d.-studerende Caroline Lillelund, 2016
Webdesign og supervision: Cand. mag. Bente Gundestrup
Oversættelse fra engelsk: Cand. mag. Tine Wanning