Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Genstande fra Pattanavar Meenavar fiskersamfundet i Tranquebar (1981)

Olielamper til belysning i fiskernes hytter.
Olielamper til belysning i fiskernes hytter.
Røgelse og røgelsesskål anvendt ved tilbedelse af husguden.
Røgelse og røgelsesskål anvendt ved tilbedelse af husguden.
Opretstående kniv, som bruges på gulvet og holdes fast med foden. Det yderste redskab til venstre bruges til at raspe frugtkødet af tørrede kokosnødder.
Opretstående kniv, som bruges på gulvet og holdes fast med foden. Det yderste redskab til venstre bruges til at raspe frugtkødet af tørrede kokosnødder.
Model af en katamaran (5 planker) med tilhørende udstyr.
Model af en katamaran (5 planker) med tilhørende udstyr.
Sammenfoldelige kurve tilhørende en fiskersælgerske.
Sammenfoldelige kurve tilhørende en fiskersælgerske.

Foto: John Simonsen, 2016. Nationalmuseet

De her illustrerede genstande udgør et lille udsnit af de genstande, som i Tranquebar i 1981 blev indsamlet af Esther Fihl under hendes første etnografiske feltarbejde blandt Meenavar Pattanavar, kastesamfundet af havfiskere, som bor langs Coromandelkysten i Sydindien. Samlingen illustrerer de daglige arbejdsprocesser inden for fiskeriet, lige fra håndteringen af katamaraner, de daglige gøremål i huset til aspekter af det religiøse og politiske liv.

Fra en indsamlingssituation 1981. Lokale kvinder forestod bestilling ved pottemageren af en bemalet bryllupskrukke til samlingen. Foto: Esther Fihl. Nationalmuseet
Fra en indsamlingssituation 1981. Lokale kvinder forestod bestilling ved pottemageren af en bemalet bryllupskrukke til samlingen. Foto: Esther Fihl. Nationalmuseet

I 1981 ejede de fleste fiskerfamilier i Tranquebar ikke ret meget andet end den ret simple beboelseshytte tækket med palmeblade, nogle få køkkenredskaber samt det tøj, som familiemedlemmerne stod og gik i. Møbler som senge, borde og stole var fraværende eller i det mindste meget sjældne. Ikke alle familier ejede fiskegrej, idet nogle ernærede sig som hjælpere på katamaranejernes katamaraner. Alligevel var der i fiskersamfundet kun forholdsvis lille forskel i husholdningsudstyret og levemåden.

Samlingen indeholder både brugte og ubrugte genstande. De førstnævnte blev indsamlet blandt fiskerfamilier ved at bytte de brugte genstande med tilsvarende nye, indkøbt på de lokale markeder. Formålet var at indsamle genstande med brugsspor, da sådanne spor ofte giver information om arbejdsprocesser og anvendelse. En del af husholdningsudstyret var dog i en meget slidt stand, hvilket betød, at deres tilstand af "brugt" ofte gjorde dem skrøbelige. Derfor blev også nye genstande indkøbt på lokale markeder inkluderet i samlingen med hjælp fra lokale, som viste stor interesse for at indsamle genstande, der på en korrekt måde repræsenterede deres levevis.

Da indsamlingen var afsluttet, blev genstandene pakket ind i hø og lagt i trækasser fremstillet af den lokale tømrer. Dernæst blev kasserne læsset på en oksekærre, som transporterede dem de ca. 300 kilometer til Madras (Chennai), hvor et dansk rederi stod for at pakke og sende dem til Danmark. På grund af uheldige omstændigheder under sejladsen blev genstandene imidlertid ompakket og omlæsset i Saudi-Arabien, og på det tidspunkt de ankom til Danmark, var nogle af dem gået i stykker eller slet og ret forsvundet.

Oprindeligt blev genstandene indsamlet i tre kopi-sæt til Moesgaard Museum, og det ene sæt indgik i årevis i et UNESCO skoleprojekt, der informerede danske skolebørn om fiskeri og levemåder i Tranquebar. Et udvalg af genstande fra det tredje sæt er i 2016 overdraget til Nationalmuseet, der i forvejen har genstande fra Tranquebar hidrørende fra 1600-, 1700, 1800- og 2000-tallet, men ingen fra 1900-tallet, hvilket denne lille samling fra 1981 således er med til at råde bod på.

Tekst: Professor Esther Fihl og ph.d.-studerende Caroline Lillelund, 2016
Webdesign og supervision: Cand. mag. Bente Gundestrup
Oversættelse fra engelsk: Cand. mag. Tine Wanning