Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Etnografiske undersøgelser

Kvindelige fiskehandlere læsser en varevogn til markederne længere inde i landet. Foto: Caroline Lillelund, 2007. Nationalmuseet
Kvindelige fiskehandlere læsser en varevogn til markederne længere inde i landet. Foto: Caroline Lillelund, 2007. Nationalmuseet
Kvinde fra Tranquebar, der bærer en traditionel sydindisk, muslimsk klædning. Foto: Caroline Lillelund, 2007. Nationalmuseet
Kvinde fra Tranquebar, der bærer en traditionel sydindisk, muslimsk klædning. Foto: Caroline Lillelund, 2007. Nationalmuseet

Vore dages Tharangampadi – eller Tranquebar – er en mellemstor indisk landsby med omkring 7.000 indbyggere, inklusive de nærliggende smålandsbyer og bosættelser mod nord og vest. Landsbyen har en række erhverv, hvoraf fiskeri ud for Coromandelkysten og fiskerirelaterede aktiviteter er de vigtigste. Størstedelen af befolkningen tilhører hindu-samfundet af fiskere. Andre større grupper omfatter Dalits, kristne og muslimske samfund med forskellige erhverv.

Gennem de sidste årtier har Tharangampadi desuden udviklet sig som destination for kulturarvsturisme. Nogle af de gamle gader med kolonibygninger er blevet gennemgribende restaureret og giver et glimt af den tidligere koloniale pragt.

Ligesom i de fleste andre landsbyer i regionen spiller religiøse forskelle og kasteforskelle en stor rolle i interaktionen mellem Tharangampadis indbyggere. Beboelse opdelt efter kastetilhørsforhold er oftest normen, hvor hver kaste lever i deres egen gade eller del af landsbyen.

Med seks grundskoler og gymnasier og to lærerseminarer er Tharangampadi et lokalt center for uddannelse. Størstedelen af skolerne er kristne og ledes af den katolske Skt. Theresas kirkeorden og den Tamilske Evangeliske Lutheranske Kirke (TELC), som er en efterkommer af den Danske Tranquebarmission. Adskillige af skolerne blev grundlagt af missionærer under den danske periode i landsbyens historie.

Skolepiger på vej hjem fra Kongensgade, hvor der ligger en del skoler. Foto: Helle Jørgensen, 2008. Nationalmuseet
Skolepiger på vej hjem fra Kongensgade, hvor der ligger en del skoler. Foto: Helle Jørgensen, 2008. Nationalmuseet
Fiskere lander deres båd doneret som udviklingshjælp efter tsunamien. I baggrunden ses resterne af den gamle danske fæstningsmur i Tharangampadi. Foto: Esther Fihl, 2005. Nationalmuseet
Fiskere lander deres båd doneret som udviklingshjælp efter tsunamien. I baggrunden ses resterne af den gamle danske fæstningsmur i Tharangampadi. Foto: Esther Fihl, 2005. Nationalmuseet
The Bungalow on the Beach, et eksklusivt kulturarvshotel, indrettet i en bygning, der tidligere var ejet af en familie af Nadar-kasten i mere end 125 år. Foto: Nils-Finn Munch-Petersen, 2001. Nationalmuseet
The Bungalow on the Beach, et eksklusivt kulturarvshotel, indrettet i en bygning, der tidligere var ejet af en familie af Nadar-kasten i mere end 125 år. I den britiske periode udlejede familien huset til distriktets britiske skatteopkræver. Foto: Nils-Finn Munch-Petersen, 2001. Nationalmuseet

Den 26. december 2004 ramte tsunamien i Det Indiske Ocean Tharangampadi med enorm styrke og skyllede huse, både og kvæg væk langs kysten og oversvømmede de bagvedliggende landbrugsarealer. I Tharangampadi mistede adskillige hundrede mennesker livet, hvoraf de fleste tilhørte kasten af fiskere. Katastrofen ændrede markant livet i fiskernes kvarter i den nordlige del af landsbyen. I de første år efter tsunamien blev der udført omfattende byggerier for at opføre nye boliger, og mere end et tusind familier er blevet genhuset i ret ensformige betonrækkehuse længere væk fra kysten.

Parallelt med genopbygningsarbejdet efter tsunamien udviklede Tharangampadi sig til at blive en destination for international kulturarvsturisme. Restaureringsprojekter, udført af NGO'er, internationale selskaber og regeringen i Tamil Nadu, har genskabt nogle af de gamle kolonibygningers og de lokale bygningers elegance og charme, brolagt flere gader og fortov og etableret en offentlig "tropisk park" i den sydlige del af landsbyen samt etableret hoteller med vægt på kulturarven for nationale og internationale turister.

Tekst: Professor Esther Fihl og ph.d.-studerende Caroline Lillelund, 2016
Webdesign og supervision: Cand. mag. Bente Gundestrup
Oversættelse fra engelsk: Cand. mag. Tine Wanning