Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Samer og sibiriske folk

"Hvor dyrene ligger samlet om teltet", maleri fra 1749, der viser en samisk sommerlejr
"Hvor dyrene ligger samlet om teltet", maleri fra 1749, der viser en samisk sommerlejr

Samer og sibiriske folk lever i et bredt bælte fra Norskehavet i vest til Bering Strædet i øst. Klimaet er meget varieret, fra tempereret klima i de sydligste egne af samernes område, Sápmi, der strækker sig over det nordlige Norge, Sverige, Finland og Rusland, til polare forhold hos de eskimoiske tjuktere i det østligste Sibirien.

Samerne og de sibiriske folk har traditionelt tilpasset sig, hvad det arktiske og subarktiske miljø med hav, øde skovløs tundra og det sibiriske skovland (taigaen) har kunnet forsyne dem med.

Et fællestræk ved samer og sibiriske folk er, at de som livsgrundlag har kombineret jagt, indsamling, fiskeri og for de flestes vedkommende også rensdyrdrift. De har fulgt rensdyrenes vandring mellem vinterens og sommerens græsningssteder og udnyttet alt, hvad rensdyret kunne give i form af mælk, ost, kød, og huder. Rensdyr er tillige blevet brugt som både pakdyr og ridedyr og til at trække slæder, og dets gevir er blevet udskåret til redskaber og kunst.

Missionærer, embedsmænd og opdagelsesrejsende indsamlede genstande, som i dag vidner om datidens dagligliv og tro. De fleste af de udstillede samiske og sibiriske genstande er fra begyndelsen af 1900-tallet. På dette tidspunkt blev samerne og sibiriske folk udsat for statsmagternes stigende kolonisering af deres områder i forbindelse med, at industrien efterspurgte regionernes naturressourcer.

De samiske og sibiriske samlinger vises i udstillingen Jordens Folk på Nationalmuseet.

Shamanisme

Kvindelig shamans dragt fra nentserne (samojeder) i det vestlige Sibirien. Udstillet i Etnografisk Samling
Kvindelig shamans dragt fra nentserne (samojeder) i det vestlige Sibirien. Udstillet i Etnografisk Samling

I udstillingen ses flere sjældne genstande, som blandt andet har været brugt af shamaner (åndemanere). Shamanisme bygger på den overbevisning, at alt i naturen er levende og har sine egne ånder. Hvis ånder bliver fornærmet eller gjort fortræd, vil de hævne sig på menneskene med syg-dom og ulykker. Shamaner har derfor til opgave at genoprette harmoniske tilstande, hvis naturen er i ubalance.

Hertil bruger shamanen ikke alene trommer og amuletter, men også sin egen dragt, der ofte er behængt med symboler, som skal hidkalder hjælpeånder under de udmarvende ånderejser. Fjer og stofstrimler hjælper til ånderejserne, mens metalplader og klokker under ritualerne skal skræmme onde ånder væk. Shamanen oplærer en arvtager, der i de fleste samfund kan være enten en kvinde eller en mand. Det vigtigste er, at personen har de rigtige egenskaber.

Udstillingen viser desuden et lille udsnit af de samiske og sibiriske folks traditionelle genstande, der markerede etnisk egenart, og samtidig var ejendele, der var velegnet til transport under de årlige flytninger. Kolonisering og udnyttelse af naturressourcer har medført store ændringer for samer og sibiriske folk. Mange arbejder i dag aktivt for at styrke deres politiske indflydelse, som det blandt andet fremgår af de etablerede sameting (parlamenter) i Norge, Sverige og Finland.