Skandinaver i Congo
I løbet af 1800-tallet forlod sømænd, officerer, missionærer og eventyrere Norden for gennem koloniseringen at søge lykke og levebrød i et fjernt og ukendt Congo, der på daværende tidspunkt var den belgiske Kong Leopold II’s private ejendom.
Siden storværket "Skandinaver i Congo" udkom i 1902-05 har der ikke været gjort noget samlet forsøg på at beskrive danskernes ophold og indsats i Congo.
Denne manglende beskrivelse af danskernes indsats efter den første udvandringsbølge kan synes paradoksal, især da danskerne indtog høje stillinger i Congo i perioden efter første verdenskrig, som øverstkommanderende for de allierede kolonitropper, generalguvernørens stedfortræder, chef for landets største nationalpark, m.m.
Danskerne, som tjenestegjorde i Congo, bragte betydelige samlinger til Nationalmuseet. Her findes nogle af verdens ældste bevarede Congo-genstande, alt fra pragtfulde figurer af høj kunstnerisk værdi til hverdagslivets enklere former. Af museets omkring 15.000 afrika-genstande kommer ca. 1/4 fra Congo.
Etnografisk Samlings arkiver om danskere i Congo blev forøget i forbindelse med den skandinaviske vandreudstilling, Skandinaver i Congo i 2006-07. Udstillingen førte til, at flere privatpersoner henvendte sig og til Etnografisk Samling overdrog dagbøger, breve og fotografier, der havde tilhørt familiemedlemmer, der havde været i tjeneste i henholdsvis Fristaten Congo og Belgisk Congo.
Lægen Gregers Jensen
Etnografisk Samling havde dog allerede fotografier fra Congo, blandt andet fra Gregers Jensen. Han var en af de danskere, der arbejde i Congo. Han arbejdede i to perioder som distrikts- og hospitalslæge for Huileries du Congo Belge; første gang fra 1922 til 1924 og efter et lille ophold i Danmark, igen 1925-1927.
Gregers Jensen var et begavet, varmhjertet og eftertænksomt menneske. Hans fortællinger er præget af en stor forståelse for den congolesiske befolknings problemer i mødet mellem det traditionelle Afrika og kolonistyrets voldsomme krav til udnyttelsen af de lokale ressourcer. Hans unikke fotografier fremstillede ikke blot Afrika som et tropisk paradis men gav også et mere kritisk og analytisk billede.
Danmark og Congo efter 1945
Forholdet til Congo fik også afgørende indflydelse på det moderne Danmarks deltagelse i efterkrigstidens hjælpearbejde. Danmark bidrog med tropper til FN's første væbnede indsats i Afrika, Congo-krisen i 1960-63. Fra 1963 drev Dansk Røde Kors landets vigtigste skole for sygeplejelærere; dette blev Danidas første ulandsprojekt og var ved sin nedlæggelse i 1981 stadig Danmarks største.