Dansk musikliv

I løbet af 1700-tallet ændrede det danske samfund sig gradvist, således at den musikalske udvikling, som tidligere primært lå hos kirke og hof, nu var kommet i det magtfulde borgerskabs hænder. Ved indgangen til 1800-tallet var de nye musikalske traditioner dermed allerede grundlagt: Musikudøvelse i hjemmene, mindre koncerter i aristokratiets saloner og offentlige koncerter, hvor værker af tidens store komponister, bl.a. Beethoven, regelmæssigt var på programmet.

Danmarks bankerot i 1813 betød et alvorligt tilbageslag for koncertlivet. I de følgende år genvandt kirkemusikken derfor sin popularitet. Det samme gjaldt Det Kgl. Teaters syngespil. Efterhånden blomstrede koncertlivet dog igen – ikke mindst, fordi både Musikforeningen og Tivoli så dagens lys.

De dominerende skikkelser i dansk musikliv i 1800-tallet var H.C. Lumbye og Niels W. Gade og senere Carl Nielsen, der hver på deres måde øvede indflydelse i kraft af såvel deres musikalske som forretningsmæssige og organisatoriske talenter.