Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud
Petersborg-hornet
Udsnit af 3. billedring af Petersborg-hornet.

Petersborg-hornet

Hornet i Eremitage-museet i Sankt Petersborg er udskåret af en elefantstødtand. Alle billederne på det er hentet fra det lange guldhorn, og ligesom guldhornet er det delt i bånd med både plastiske og stregtegnede figurer. Men en del af guldhornets motiver er udeladt, og figurerne er udført i den stil, man yndede midt i 1600-tallet, med plastiske former og bølget hår. Det ser man også på Worms afbildning, men det er endnu mere udpræget på Petersborg-hornet. Selve guldhornet har været enklere udformet i den stil, man brugte omkring år 400, sådan som man har forsøgt at genskabe det på Nationalmuseets rekonstruktioner af guldhornene.

Hornet har ikke altid været på Eremitagemuseet. Indtil 1874 tilhørte det den russiske samler Basilewski, der boede i Paris, og hvis samling blev købt af Zaren. Der er ingen oplysninger om, hvor Basilewski havde fået hornet fra. Ligheden med det lange guldhorn blev opdaget i 1897. Nationalmuseet fik afstøbninger af hornet, og det blev beskrevet i ’Aarbøger for nordisk Oldkyndighed’ 1900.

Petersborg-hornet er næppe lavet som en direkte kopi af det originale guldhorn. Billedskæreren har snarere brugt Worms afbildning som forlæg. Der er nemlig fejl og misforståelser på Petersborg-hornet, som bedst kan forklares på den måde. I tredje billedring ser man bl.a. to bevæbnede skikkelser med dyrehoved, der truer en figur med menneske-overkrop og slangehale. På Worms billede vender ’offerets’ slangehale mod venstre, men det er svært at se, fordi figuren var indprikket i hornet, og også fordi tegneren har placeret den i skyggen på undersiden af hornet. Men hvis man ser godt efter, kan man se at dens hale vender mod venstre og fortsætter under væsenet med sværdet, og at der desuden ligger to sammensnoede slanger under det truende væsen med økse og fuglehoved. På Petersborg-hornet vender ’offerets’ hale mod højre og erstatter de to slanger, som helt er udeladt.

I 1717 blev detaljer på Worms tegning kritiseret af præsten Jørgen Sorterup. Han påtaler blandt andet at to stave i 7. billedring, der er nittet til hornet med firkantede plader, fejlagtigt har fået form som ’Dødninge-Been’. På Petersborg-hornet er ligheden med menneskeknogler endnu mere udpræget end på Worms stik.

Petersborg-hornet
’Guldhorn’ i Eremitagemuseet i Sankt Petersborg. Foto: Peter Willersted.
Petersborg-hornet
Ring 5-7. Efter Ole Worm: De Aureo Cornu, 1641.
Petersborg-hornet
Udsnit af Worms guldhornsstik med 3. billedring. Efter Ole Worm: De Aureo Cornu, 1641.
Petersborg-hornet
Petersborg-hornet: 5.-7. billedring.