Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

En vølve fra Fyrkat?

En vølve fra Fyrkat?
Vikingevølvens stegespid. Spiddet var let bøjet, allerede da det blev lagt ned i graven.

Indimellem gøres arkæologiske fund, der er helt ud over det sædvanlige. Det gælder for eksempel en meget mærkelig kvindegrav fra vikingetiden fundet ved ringborgen ”Fyrkat” ved Hobro. Blandt de omtrent 30 grave på stedet adskiller den sig ved usædvanlige gravgaver. Det var en kvindegrav – måske lå her en vølve.

Læs om vikingernes vølver.

 

Begravet som en kongelig

Kvinden var ved sin begravelse klædt i en fornem blå og rød dragt udsmykket med guldtråde – nærmest en konge værdig. Hun var begravet som de rigeste kvinder i en vognfading – vognkassen fra en hestevogn. Hun havde fået ordinære gaver med som tenvægte og saks, sådan som mange andre af vikingetidens fruer.

Men denne kvinde fik også eksotika fra fremmede egne med i graven, genstande, som var en rig og særlig kvinde værdige. Hun var udsmykket med to tåringe af sølv –det er ikke set andre steder i Norden! Derudover fandtes en bronzeskål i graven, som måske stammer helt fra Centralasien!

Læs om vikingernes togter.

 

Begravet med tryllestav og gift

Blandt de helt særlige genstande var en metalstav samt frø fra den giftige bulmeurt. Disse to rekvisitter knyttes til vølven. Den genstand, der er mest omgærdet af mystik, er metalstaven. Den er temmelig ødelagt efter opholdet i jorden, så der er nu kun nogle metalbeslag bevaret. Men oprindelig har det været en vølvens kendetegn – en vølvestav eller, om man vil, en slags tryllestav!

Bulmeurtfrøene lå i en lille pung. Hvis frøene kastes i et bål, udvikles en mildt hallucinerende røg. Indtages de i de rette mængder, kan de fremkalde hallucinationer og euforiske tilstande.

Ofrede vikingerne mennesker?

Bulmeurten var en fast bestanddel hos de senere tiders hekse – den kunne bruges til ”heksesalve”, der gav en psykedelisk virkning, når man smurte sig med den. Har vores kvinde fra Fyrkat gjort dette?

Andre genstande fundet i graven underbygger teorien om, at kvinden var en vølve. Ved fødderne lå en æske, der indeholdt forskellige sager såsom små knogler fra fugle og pattedyr. Derudover sås en amulet af sølv udformet som en lille stol – vølvens “trone”, den såkaldte sejdhjælle?

Læs om de nordiske guder.

 

I graven fandtes også et dåsespænde fra Gotland.
I graven fandtes også et dåsespænde fra Gotland.
Et gådefuldt lille bæger, som kvinden fra Fyrkat også fik med sig. Man kender ikke dets funktion – måske er her tale om et lille drikkebæger?
Et gådefuldt lille bæger, som kvinden fra Fyrkat også fik med sig. Man kender ikke dets funktion – måske er her tale om et lille drikkebæger?
”Andefodsformede” hængesmykker fik vikingekvinden også med sig. Disse er lavet af sølv.
”Andefodsformede” hængesmykker fik vikingekvinden også med sig. Disse er lavet af sølv.
Den gravlagte vølve fra Fyrkat – rekonstrueret af Thomas Hjejle Bredsdorff
Den gravlagte vølve fra Fyrkat – rekonstrueret af Thomas Hjejle Bredsdorff
En vølve fra Fyrkat?
Bæger af bronze – det stammer måske fra Centralasien. Det var overdækket med et låg af græs og indeholdt en fedtet substans.