Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Jægernes pilespidser

Maglemosejægernes pilespidser af flint var små men effektive! Uroksen fra Vig blev skudt med mindst tre såkaldte ”lancetmikrolitter”. Mikrolitter er små pilespidser, som vejer ganske få gram, og de har fungeret som spids på de pile, der har nedlagt det store dyr.

Uroksen har ikke kunnet nedlægges med en enkelt pil. Jægerne har derimod ønsket af ramme den så mange steder som muligt. Pilene har, på deres vej ind i uroksens krop, forårsaget blodtab, smerte og udmattelse.

Under normale omstændigheder ville det store dyr være bukket under, og det ville være blevet føde for jægerne. Men da uroksen fra Vig blev så skræmt, at den flygtede ud i søen og gik til bunds, blev der ikke meget ud af anstrengelserne for dens forfølgere. Det ændrer dog ikke ved, at de små pilespidser af flint var særdeles effektive våben, der kunne gøre stor skade på skovens største og farligste dyr.

Teknologien til at fremstille disse dødbringende pilespidser var højt specialiseret.

Jægernes pilespidser
I 1983 blev endnu et urokse-skelet fundet, denne gang i Prejlerup Mose i Nordvestsjælland. Uroksen var blevet skudt med mindst ni mikrolitter, men druknede i mosen inden jægerne fik fat på den. Foto: Nationalmuseet.
Jægernes pilespidser
Mikrolitterne, som uroksen fra Prejlerup blev skudt med. Foto: Nationalmuseet.
Jægernes pilespidser
Sådan fremstilles en mikrolit. Tegning: Nationalmuseet.