Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud
Undersøisk grav
Skelet fra Korsør Nor. Foto: Roberto Fortuna og Kira Ursem, Nationalmuseet.

Undersøisk grav

Ved uddybning af Korsør Havn fandtes menneskerester fra mindst syv individer. Heriblandt var også en velbevaret, men undersøisk, grav med liget af en voksen mand fra Ertebølletiden. Den våde jord har bevaret en båre af grene og et barklag, som blev svøbt omkring liget inden begravelsen. En hel del af barklaget blev ødelagt, da graven blev fundet. Ved bæltestedet lå en flækkekniv. Hovedskallen har ar efter et voldsomt slag. Manden fra Korsør Nor overlevede kampen, men modstanderens skæbne er ukendt.

Undersøisk grav
Manden fra Korsør Nor kan ses i udstillingen om Danmarks Oldtid. Foto: Nationalmuseet.
Undersøisk grav
Korsør Nor ligger på Sydvestsjælland.