Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud
Skibsbilleder fra bronzealderen
Krumsværdet fra Rørby kan dateres til tiden omkring 1600 f.Kr., og dermed er skibsbilledet et af de ældst kendte. Det slanke skib har højt svungne stævne og kølforlængelser både for og bag. Ligesom på bronzealderens helleristningsbilleder er mandskabet ombord på skibet tegnet som skrå streger, 31 i alt, med hovedet markeret som en lille prik. Måske efterligner også krumsværdets egen form stævnen på et skib?

Skibsbilleder i bronzealderen

Ved bronzealderens begyndelse - ca. 1700 f. Kr. - opstod der en rig billedkunst i Norden. Det almindeligste motiv var skibet. På et af de to ceremonisværd fra Rørby på Vestsjælland ser vi for første gang et af bronzealderens skibe sejle af sted. Skibet har højt svungne indad drejede stævne, og mandskabet er markeret som streger. Skikken at afbilde skibe spredte sig hurtigt over store afstande. Lignende skibe blev indhugget i klipperne fra Danmark og Skåne i syd til Uppland i Sverige og Nordtrøndelag i Norge i nord.

Skibets udvikling

Skibets udvikling
Skibsbilledet udvikler sig gennem hele bronzealderen. Det går fra at være temmelig detaljeret til at blive mere abstrakt.