Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Juellingekvindens gæstebud

Med sig i graven fik kvinden fra Juellinge en romersk øse og en kedel af bronze. Måske har hun brugt disse redskaber, når hun skulle servere drikkevarer for fine gæster? Ved sådanne gæstebud blev der sandsynligvis også serveret kødretter i form af stege af får, svin og okse. At være en gæstfri vært gav stor prestige i jernalderens samfund, og denne evne blev markeret ved gravlæggelsen ved at give den døde bordservice og madgaver med på den sidste rejse.

Et mere almindeligt måltid i jernalderen kunne bestå af en suppe kogt på korn og frø blandet med kød eller flæsk. Hertil mælk og ost. De, der boede nær havet, søer og vandløb, levede også af fisk og skaldyr. Efterårets hindbær, brombær, tyttebær, blåbær og hyben gav et vigtigt tilskud af vitaminer. Af korn bryggede man øl. Maden blev opbevaret og serveret i forskellige lerkar og fade. Den slags husgeråd fik jernaldermenneskene også med i graven.

Juellingekvindens gæstebud
Herhjemme fremstillede man både husholdningskar og finere bordservice af ler. Se lerkar fra Juellingekvindens tid i Oldtidsudstillingen.
Juellingekvindens gæstebud
Brombærbusken får syrligt-søde bær i august/september. Navnet kommer af bremmel, der betyder tornet busk.