Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Sølvkedlens alder og oprindelse

Gundestrup-kedlen er formentlig fremstillet mellem 150 f.Kr. og Kristi fødsel. Figurerne er dristigt drevne og udsmykket med omhyggeligt indstemplede mønstre. Denne raffinerede teknik blomstrede i århundrederne før Kristi fødsel hos thrakerne, der levede i Bulgarien og Rumænien. Også i stilen ligner kedlen thrakisk sølvarbejde. Flere af de afbildede genstande er imidlertid keltiske. Det gælder hjelmene og den keltiske krigstrompet, carnyx’en. Det er derfor mest sandsynligt, at Gundestrup-kedlen er fremstillet, hvor keltiske og thrakiske folk levede tæt sammen, formentlig i Sydvestrumænien eller Nordvestbulgarien. Hvordan dette pragtarbejde nåede til Danmark, vides ikke. Ikke alle kedlens gåder er løst endnu.

Sølvkedlens alder og oprindelse
Gundestrup-kedlen er sandsynligvis fremstillet i Sydvestrumænien eller Nordvestbulgarien.
Sølvkedlens alder og oprindelse
Kande af forgyldt sølv fra Rogozen, Nordvestbulgarien, ca. 300 f.Kr. Udformningen af hjorten og løven har stor lighed med den måde, dyrene på Gundestrup-kedlen er afbildet på.
Sølvkedlens alder og oprindelse
Det keltiske blæseinstrument carnyx'en er afbildet på Gundestrup-kedlen.