Udfører en søgningSøg

Nyt byrum - Prinsens Palægård

ClockClock30. april 10:00 - 30. september 17:00
Museets historiske Palægård vækkes nu til live med parasoller, is, banko, debat, fodbold på storskærm og meget mere.

Prinsen Palægård åbent for alle tirsdag til søndag kl 10.00-17.00

Museets historiske Palægård vækkes nu til live som et nyt byrum i hjertet af København. Med parasoller, is, banko, debat, fodbold på storskærm og meget mere. 

I 1745 flytter kronprins Frederik (V) ind i Prinsens Palæ. Det palæ som i dag er Nationalmuseet - opført af stjernearkitekten Nicolai Eigtved - lige over for det dengang nye kongeslot, Christiansborg.  

Og det er ikke hvem som helst, der har sin gang i rokoko-palæet. Udenlandske monarker og andre fine folk går ind ad porten i Ny Vestergade, når de skal til audiens. Også nogle af Danmarkshistoriens største personligheder hænger ud i palæet og gården. Ludvig Holberg kigger måske forbi for at underholde kronprinsen med en ny komedie. Carsten Niebuhr, en af tidens største ekspeditionshelte, bor i palæet efter sin syv år lange arabiske rejse i 1767. Og Johann Friedrich Struensee har bolig i palæet, inden han rykker over på kongeslottet og indleder sin dødbringende affære med dronning Caroline Mathilde. 

Palægården får ny scene 
Nu åbner den historiske Palægård som et byrum med en rokokoscene, café, legerum og stemningslyde fra 1700-tallets København. Du kan høre hestevogne, der kører ind i gården og småsludren fra palæets tidligere beboere. Om eftermiddagen og om aftenen åbner Palæscenens program med debatter, forsker-quizzer, historisk banko, koncerter og sportsarrangementer. Arrangementer på scenen er for betalende gæster eller medlemmer af NATKLUB 

Ny Vestergade 10, Prinsens Palæ
DK-1471 København K

Se også