Udfører en søgningSøg

Jul hos borgerskabet i sidste århundrede

ClockClock28. november 11:00 - 26. december 14:00
DKK 100
Tag med på julerundvisning i Klunkehjemmet. Lørdag og søndag kl. 11.00, 12.30 og 14.00. Fra 28.november

I en herskabslejlighed på Frederiksholms Kanal har tiden stået stille. Når du går ind i entreen, træder du ind i slutningen af 1800-tallet. Her boede en af Købehavns spidser – grosserer Rudolph Christensen, som havde tjent godt på sine forretninger med handsker, silkebånd, tyl og flæser til borgerskabets kvinder.

Formuen brugte grossereren og hans hustru Elina Christensen på deres pragtlejlighed. De hyrede de bedste arkitekter og dekoratører til at levere det ypperste af tidens design og trends. Fra 1890 til 1914 blev en smeltedigel af historiske og æstetiske strømninger foldet ud i lejligheden. Den besøgende vandrer igennem det ene sceneri efter det andet i lejlighedens stuer. 

I oplever et virvar af nips, viftepalmer, konsolspejle, prismelysekroner, udskårne paneler, broderede puder, pompøse møbler og blomsteropsatser. Tunge gardiner og portierer med klunker og snore holder dagslyset ude og omslutter de besøgende i nostalgisk dagdrømmeri tilbage til svundne tider.

I december måned har vi pyntet op til jul lejligheden, som familien ville have gjort det med juletræet og familiens gamle julekort på skrivebordet. I får historien om, hvordan de holdt jul, og hvilke jueltraditioner, man havde de sidste århundrede. 
 

Ny Vestergade 10, Prinsens Palæ
DK-1471 København K

Se også