Udfører en søgningSøg

Hænderne i historien: Plantefarvning

ClockClock 4. maj 16:00 - 11. maj 19:30
DKK 250
NATKLUB-medlem 200
Brug naturen! Workshop om plantefarvning af tekstiler.

Kan man farve tøj med løgskaller? Hvordan får jeg flotte klare plantefarver frem, der holder? Og hvordan kommer jeg selv i gang med at plantefarve?

På workshoppen får du en grundig introduktion til plantefarvningens magiske univers og vi har alle de materialer og redskaber klar, som du skal bruge på dagen. Under kyndig vejledning fra designer Stefani Alexandra Biber  og nogle af de dygtige kvinder fra værkstederne hos den socialøkonomiske virksomhed 'I Tråd Med Verden' skal du selv prøve håndværket af og få lejlighed til at være kreativ, udforske og skabe fine farvede tekstiler. Du får på dagen indblik i bejdseteknik, plantefarvning og lære om hvilke planter du kan samle, hvilke ting du sikkert allerede har i dit køkken og ikke mindst forskellige metoder til at gøre dit farvede materiale både mere vask-og farveægte. Slutteligt lærer og afprøver vi metoder til at ændre farven og få endnu flere nuancer frem.

Hænderne i historien

’Hænderne i historien’ er en ny række workshops, hvor vi dyrker håndens arbejde gennem tiden, genopdager gamle håndværkstraditioner og -teknikker, og undersøger om historien kan bidrage til en mere bæredygtig fremtid.

Under kyndig vejledning fra fagfolk, lærer vi at skabe ting fra bunden og forlænge levetiden på ting og materialer, vi allerede anvender i vores hverdag.

Workshop: 4. maj kl. 16.00 - 19.30
Workshop: 7. maj kl. 11.00 - 14.30
Workshop: 11. maj kl. 16.00 - 19.30

Ny Vestergade 10, Prinsens Palæ
DK-1471 København K

Se også