Vis indtastningsfelt til søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Industrikultur

Industrikultur
Odense Stålskibsvært. Værftet blev grundlagt i 1918, men voksede sig så stort at det i 1959 måtte flyttes til en ny placering. Det nye værft, Lindøværftet, fungerede frem til 2012. Billedet er formentlig fra 1950'erne. Foto: Nationalmuseet / Niels Elswing.

Fra midten af 1800-tallet og fremefter blev landbrugssamfundet Danmark gradvist forvandlet til et industrisamfund.

Det var en af de mest omfattende forandringsprocesser, historien havde set, og den fik afgørende betydning for alle sider af danskernes hverdag.

Ikke alene ændredes den måde vi arbejdede på, men også måden vi boede på. Folk flyttede fra landet til byerne, og de moderne byer med butikker og institutioner, som vi kender dem i dag, opstod.

Vores hverdag blev efterhånden fyldt med fabriksfremstillede varer, og nye medier og underholdning dukkede op.

Nye politiske strømninger opstod, og selv så grundlæggende fænomner som tid og rum begyndte vi at opfatte på nye måder.

Vi kalder alle de forandringer, som industrialiseringen medførte i vores leve- og tænkemåder, for industrikultur.

Industrikultur på museum

Industrikultur på museum
Reklame for Philips. Den hollandske virksomhed startede i 1933 en produktion i København.


Under temaet Industrikultur finder du viden om emnet fra Nationalmuseets samlinger, arkiver og forskning:

 

 

Nationalmuseet og industrikulturen

Nationalmuseet er et af flere museer og arkiver, som tager varen på industrialismens kulturarv. På Nationalmuseet har vi fokus på de kulturelle aspekter af industrisamfundet, og særligt de som er af bred, national betydning.

Enkelte industrier og særlige aspekter af industrisamfundets historie dækkes derimod af specialmuseerne, ligesom lokalmuseerne belyser udviklingen i deres eget område.

Du kan finde en oversigt over special- og lokalmuseerne her.

Luk overlayLuk
Del denne side