Nationalmuseet - retur til forside Indeks Oplæsning Kontakt Presse & nyt English Deutsch

Forsknings- & Formidlingsafdelingen
Bevaringsafdelingen: Konservering og restaurering
Vi forsker, analyserer og rådgiver
Vi konserverer og restaurerer
Bygning og Inventar
Metal, Tekstil og Arkæologiske Fund
Montering af museumsgenstande
Kopiering
Fotografering
Magasiner
Eksempler på opgaver
Bibliotek
Publikationer
Kongresser
Sekretariat
Drifts- og Administrationsafdelingen
Opgaver, mål og historie
Direktion
Medarbejdere
Søg job
Selvbetjening
Bevillinger og fonde

Danefæ konserveres på metalværkstedet



Bronzekedel fra romersk jernalder til konservering på metalværkstedet



En amatørarkæolog har med sin metaldetektor på en mark i Thy fundet en bronzekedel med jernhank. Bronzekedelen viste sig at være en gravgave i en grav fra romersk jernalder.

Fundet er så specielt, at det blev erklæret danefæ og derfor er det blevet indleveret af Thisted Museum til Nationalmuseet. Claus Gottlieb, som er konservator på Bevaringsafdelingens metalværksted, har fået til opgave at dokumentere og udgrave det spændende fund. Udover bronzekedelen fandt man også en lansespids og et sværd samt en skjoldbule fra et skjold i samme grav.

Bronzekedelen er så nedbrudt, at den på udgravningsstedet er blevet optaget som et præparat. Det vil sige at arkæologerne har ladet jord være omkring genstanden og pakket den ind i lag af gips. På den måde kan man sikkert transportere den skrøbelige genstand til konserveringsværkstedet, hvor man under tag og godt lys forsigtigt kan udgrave og stabilisere genstanden.

På billedet til højre ser man Claus arbejde med at udgrave bronzekedelen på sit værksted.

Før konservatoren går i gang med udgravning og konservering af præparatet, tager man røntgenbilleder. Her kan man få en ide om, hvilke genstande der findes i jordblokken og genstandenes bevaringstilstand. Røntgenbillederne er derfor et vigtigt arbejdsredskab under udgravningen. Det sort/hvide billede til højre er et røntgenbillede ned i bronzekedelen før udgravning.

På det sidste billede ser man, hvor langt Claus er kommet med udgravningen. I kedelen har han fundet et stort lerkar, som er taget op. Øverst i billedet ses noget, der måske er et bronzebeslag og ophæng til et drikkehorn, i midten ses en stor saks af jern, til venstre en kniv af jern med rester af et træhåndtag og nederst i billedet ses en lille kop af ler.
Claus under arbejdet med at udgrave bronzekedlenRøntgenbillede taget oppefra og ned i bronzekedlen før udgravningBronzekedlens indhold (klik på foto for forstørrelse)