Nationalmuseet - retur til forside Indeks Oplæsning Kontakt Presse & nyt English Deutsch

Nationalmuseet
Aktiviteter
For børn
Golden Days
Guided tours in English
Frilandsmuseet
Musikmuseet
Lille Mølle
Aktiviteter som RSS

Aktiviteter






Omvisninger
Sharjah _ Kunst fra Emiraterne
Udgravning i Hoby
Søg selv blandt alle vores aktiviteter
Aktiviteter for børn

Omvisninger

Fyrskibet “Gedser Rev”

Besøg Nationalmuseets fyrskib “Gedser Rev”. Hør om fyrskibets funktioner og livet om bord. Skibet ligger i Nyhavn ud for Charlottenborg.

Hver lørdag i juli og august kl. 11-15
Gratis – Kom og gå som du vil


Omvisning i Lille Mølle

Besøg Lille Mølle, og oplev et helt specielt hjem fra 1900-tallet, hvor fest og glade sammenkomster har sat sit præg på indretningen. Lille Mølle er ikke et typisk hjem fra tiden, men der er dog mange typiske træk, både hvad angår møbler og andet indbo.

Hver lørdag og søndag i juli, august og september kl. 13, 14 og 15
Deltagerbetaling for voksne – tilmelding på dagen ved personligt fremmøde


Omvisning i Klunkehjemmet

Kun få skridt fra Nationalmuseet ligger grosserer Christensens herskabelige lejlighed. Det autentiske interiør fra tiden mellem 1890 og 1914 fremstår usædvanligt velbevaret, lige fra stuernes møbler, nips og draperede gardiner, til køkken og toilet.

Hver lørdag og søndag kl. 11, 12 og 13
Deltagerbetaling for voksne – Tilmelding på dagen ved personligt fremmøde


Til top
Fyrskibet ''Gedser Rev'' ligger i NyhavnSpisestuen på Lille MølleBesøg Klunkehjemmet

Sharjah - Kunst fra Emiraterne

Omvisning på arabisk: Sharjah – Kunst fra Emiraterne

Få et overraskende indblik i arabisk kultur gennem et udvalg af emiratet Sharjahs kunstsamlinger. Hør om historiske, håndkolorerede landkort, arabisk kalligrafi og moderne arabisk kunst af seks kvindelige og mandlige kunstnere.

Søndag 1. august og søndag 5. september kl. 13
Gratis – Tilmelding på dagen ved personligt fremmøde


Sharjah – Kunst fra Emiraterne

Få et overraskende indblik i arabisk kultur gennem et udvalg af emiratet Sharjahs kunstsamlinger. Hør om historiske, håndkolorerede landkort, arabisk kalligrafi og moderne arabisk kunst af seks kvindelige og mandlige kunstnere.

Hver søndag i august og september kl. 14
Gratis – Tilmelding på dagen ved personligt fremmøde



Ekstra omvisninger på dansk og arabisk kan bestilles på telefon 33 47 38 38. Pris fra 600 kr.

Til top
KalligrafiInstallationskunst fra SharjahModerne kunst fra Sharjah

Åbent hus på udgravning i Hoby

Nordeuropas rigeste grav fra tiden omkring Kristi fødsel er fundet ved Hoby på Lolland. Blandt de prægtige gaver, som en lokal stormand fik med i graven, er blandt andet to smukke romerske sølvbægre, der gengiver scener fra Homers Illiade.

For nogle år siden lykkedes det arkæologer at finde den bebyggelse, hvor stormanden levede for ca. 2000 år siden. I sensommeren 2010 foretager Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster en undersøgelse på dele på bopladsområdet, og du er velkommen til at kigge forbi og få en snak med arkæologerne.

Lørdag 4. september kl. 13-16
Udgravningen ligger ved Hobyvej 19, 4983 Dannemare


I E-Klubbens nyhedsbrev fra juli/august kan du læse mere om bopladsen og graven i Hoby.

Til top


























Ved en tidligere undersøgelse i Hoby blev denne hustomt frilagt. Stokkene markerer, hvor husets tagbærende stolper har stået.