De enestående genstande
Udvælgelsen af ENB-genstande
Eksempler på ENB-genstande
Danmarks Oldtid
Danmarks Middelalder og Renæssance
Danmarks Nyere Tid
Frilandsmuseet
Frihedsmuseet
Etnografisk Samling
Antiksamlingen
Fortiden bevares for eftertiden
Nationalmuseets Bevaringsafdeling
Hjem
Kinesisk lysthus i Brede, slutningen af 1800-tallet (Klik på foto for forstørrelse)
Kinesiske lysthuse var ganske udbredte i slutningen af 1700-tallet, men i dag er kun meget få af dem bevaret. (Klik på foto for forstørrelse)
Fra Kina til Brede
Et kinesisk lysthus  


Det kinesiske lysthus blev foræret til Nationalmuseet i 1971. I de foregående 100 år havde det stået i en have på Tårbæk Strandvej, men dets opholdsted før da kan ikke bestemmes med sikkerhed. Lysthuset stammer fra slutningen af 1700-tallet og er udført i Danmark. Som type var det meget populært i tidens haveanlæg.
 
At lysthuset er i kinesisk stil stemmer helt overens med tidens forkærlighed for kineserier, som også fandt udbredt anvendelse i tidens romantiske haveanlæg. Et af de mest kendte eksempler er det store, kinesiske lysthus i Frederiksberg Have. Haverne blev ofte udstyret med mange slags haveinventar lige fra fiskedamme over vaser og monumenter til lysthuse.
 
Udformningen og udsmykningen af Nationalmuseets kinesiske lysthus har hentet inspiration i de bogværker, der i 1700-tallet blev udgivet om Kina. Nogle af de malede udsmykninger, bl.a. skrifttegnene over dørene, har tydeligt forlæg i  William Chambers populære og meget anvendte bog ”Designs of Chinese Buildings”, London, 1757. Indvendigt i huset er væggene beklædt med malerier, hvis motiver er hentet fra det kinesiske værk ”Kêng tschi t’u” (Billeder af agerbrug og silkefremstilling), som blev udgivet med illustrationer af den kinesiske kunstner Tsiao Ping Tschen i 1696.
 
Det kinesiske lysthus står i dag i haven bag Brede Hovedbygning. I slutningen af 1700-tallet stod der her hele to lysthuse. Det ene var i to etager, så man herfra havde god udsigt over Brede. Om et af de to huse var kinesisk, vides ikke, men på baggrund af tidens hang til kineserier, er det slet ikke utænkeligt.