De enestående museumsgenstande
Danmarks Oldtid
Danmarks Middelalder og Renæssance
Danmarks Nyere Tid
Brudekjole af faldskærmsstof
Kineserier fra Gammel Estrup
Kaniner i stuen
"Den første trio i hjemmet"
Fra Kina til Brede
Et rejseskrin
Arbejdernes Byggeforening
Klunkehjemmet
Et rokokomøbel
Juleuro
Islandsk kvindedragt
En sukkerrørskniv
Dansk Kvindesamfunds banner
Spædbørnstøj
Et hoveriskab
En punchebolle
Rød-hvide farver
"Ryg med hjem"
Dukkehuset "De tre søstre"
Madspand fra Brede Spisehus
En drengekjole
København 1750
Et bakkebordsblad
Maskinsyet tøj
En prægtig brudekjole
En brude-morgendragt
Gesandt ved Napoleons kroning
Frilandsmuseet
Frihedsmuseet
Etnografisk Samling
Antiksamlingen
HJEM
Et rokokomøbel

Kommode af Matthias Ortmann, midten af 1700-tallet (KLIK for forstørrelse)

Kommode udført af møbelsnedker Matthias Ortmann mellem 1745 og 1757

En kommode af Matthias Ortmann


I Magstræde-lejlighedens sal står en kommode, der er udført af Københavns førende møbelsnedker i midten af 1700-tallet, Matthias Ortmann.
 
Matthias Ortmann (ca. 1700-1757) etablerede sit møbelsnedkerværksted i Gothersgade i København i 1727. Ortmann fremstillede her adskillige fine møbler i tidens karakteristiske svungne rokokoformer. Især er flere af hans kommoder kendt i dag.
 
I 1745 begyndte Ortmann som den første danske møbelsnedker at signere sine møbler ved at påklæbe dem en kobberstukken etikette med hans navn. På grund af etiketten kan flere møbler føres direkte tilbage til hans værksted. Et af dem er denne kommode, hvor etiketten er skjult under marmorpladen. På grund af det kraftigt fremspringende midtparti er netop den udstillede kommode noget atypisk for hans møbler, der ellers blev holdt i mere bløde rokokoformer. De karakteristiske slædefødder brugte både Ortmann og andre rokokosnedkere.
 
Ortmann gjorde sig i øvrigt bemærket på to andre punkter. Dels skabte han et lager af møbler, som kunne beses af kunderne. Det var utraditionelt på dette tidspunkt, hvor møbler i reglen blev udført som bestillingsarbejder. Dels afholdt han i 1751 og 1752 store lotterier over sine møbler.
  
Kommoden er udstillet i  ”Danmarkshistorier”, rum 220.