Dragt båret af en kvinde fra Slesvig under et besøg i Danmark til en mindefest i 1884 for den tabte landsdel. |
|
Rød-hvide farver
Sønderjylland
Ved nederlaget i 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten hvilket svarede til 2/5 af landets areal med mere end 1 million indbyggere. Heraf var ca. 170.000 dansktalende som fortrinsvis var bosat i Nordslesvig.
Det gamle navn på Nordslesvig – Sønderjylland – vandt nu frem som dansk betegnelse for landsdelen. Navnet skulle understrege områdets status som dansk og nære håbet om, engang at vinde det tilbage. Der blev jævnligt holdt minde- og festdage i Danmark med dansksindede gæster fra Slesvig.
Det var forbudt for de dansksindede i Slesvig at offentligt give udtryk for deres nationale tilhørsforhold og at flage med Dannebrog var utænkeligt. Til gengæld blev de rød-hvide farver flittigt brugt privat, som når man luftede det rød-hvide sengetæppe, drak kaffe af kopper prydet med Dannebrog eller som i dette tilfælde anskaffede sig en smuk hvid kjole med røde sløjfer.
Tabet af Slesvig – og Sønderjyllands genforening med Danmark – er stadig et centralt tema for forståelsen af dansk identitet.
Dragten er udstillet i ”Danmarkshistorier”, rum 227. |
