En juleuro
 Jule-uro fremstillet i et husmandshjem på Sjælland i 1890. Uroen er bundet sammen af halm, tøj- og garnstumper (Udsnit, klik for forstørrelse) |
Til minde om stalden i Betlehem Den tidligste julepynt bestod af lys og uroer som denne bundet af halm. På landet strøede man også halm på gulvet juleaften. Halmen var det, der blev tilbage, når kornet var tærsket og var dermed et gratis materiale, alle kunne få mulighed for at anvende til forskellige brugs- eller pyntegenstande. Halmen skulle også minde folk om, at Jesus blev født i en krybbe i en stald og lagt på et leje af strå. I Sverige har man i langt højere grad end i Danmark bevaret traditionen med julepynt af halm, mens danskerne i stedet importerede de tyske juletraditioner, hvor gran og glaskugler blev et vigtigt indslag. Jule-uroen har mus. Nr. L.63.c og kan ses i rum 208 i Danmarkshistorier |
|
|
|