Gedser Rev, Anna Møller, Bonavista, Ruth og Fulton

Nationalmuseets samling omfatter også fire gamle skibe. Fyrskibet Gedser Rev har været på værft i efteråret 2012 og er nu tilbage i Nyhavn, hvor Nationalmuseets skibstømrere er ved at istandsætte alt træværk over vandlinien. Dette arbejde afsluttes i februar 2014.

Galeasen Anna Møller er hjemmehørende i Nyhavn.  I de senere år har Anna Møller været sejlet og vedligeholdt af et skibslaug med en gruppe frivillige, der sommeren igennem deltager i forskellige sejladsarrangementer, så skibet holdes funktionsdygtigt og præsenteres rundt om i landet.

Bonavista er en skonnert. Skibet har netop gennemgået en støre renovering i Marstal, hvor den i sin tid blev bygget.

Sluppen Ruth er i dag hjemhørende i Vikingeskibsmuseets museumshavn i Roskilde. Skibet sejles og vedligeholdes af en gruppe frivillige, der hver sommer sejler rundt i de danske farvande.

Fulton er Nationalmuseets lejrskoleskib, men kan også chartres på daglig basis af foreninger, firmaer og lignende.

Bookmark and Share