Salg og ydelser

Om konceptet

Nationalmuseet tilbyder som noget nyt særlige niveautilpassede undervisningsevents i forskellige fag målrettet elever fra grundskole til gymnasiet.
 
Ved undervisningsevents har vi fokus på et bestemt emne, og giver eleverne mulighed for selv at arbejde med emnet ved inddragende undervisning, forskeroplæg eller workshop.
 
Undervisningsevents afholdes to gange om året med varierende temaer.

Få indblik i tidligere afholdte events, og hold øje med denne side for kommende events.

Efterårets undervisningsevent - UDSOLGT!

Stenalderens stemmer

Alle pladser er udsolgte!

I perioden d. 6.-8. september har din klasse mulighed for at deltage i et undervisningsevent på Nationalmuseet om stenalderen, der sætter fokus på overgangen fra jæger- til bondestenalder.

Eleverne kommer igennem tre forskellige aktiviteter på dagen:

  • Måle Fortælleteaters forestilling ”Hårfagers stemme” om kulturmødet mellem jægere og bønder.
  • en workshop hvor eleverne selv skal undersøge konsekvenserne af landbrugets indførelse hands-on.
  • en tur i stenalderudstillingen, hvor de skal finde deres egne stemmer.

Besøget i udstillingen skal klæde eleverne på til at arbejde videre med deres egen stenalderfortælling hjemme på skolen. De klasser der deltager i fortællekonkurrencen, har mulighed for at vinde en fortælleworkshop på Nationalmuseet med en professionel fortæller.

Målgruppe: 3.-4. klasse
kl. 10.15 til 13.00 / 400 kr. 


Booking: Mandag - fredag kl. 10.00-12.00, Tlf. 41 20 60 66 eller på E-mail

Måle Fortælleteater - Hårfagers stemme

Hårfager kaldte de hende. Det betyder hende med det smukke hår. Hvis de da ikke kaldte hende for Jægertøsen. Men det var kun, når de troede, hun ikke hørte dem. Ja, for hun var jo af jægerfolket. Ildkraft og hans far havde fundet hende grædende inde i en lysning langt inde i skoven. Hun var måske ti vintre gammel. Hun sad på jorden og var i færd med at grave en grav til sin far…

"Gribende fortælleteater, hvor vi møder en stemme fra stenalderen, som fortæller sin dramatiske historie. Om at være en tålt fremmed. Om at lytte til forfædrenes stemmer i ens drømme. Om at takke guderne for alt dét, som er, og alt dét, vi har. Om kærlighedens hårfagre magi…”

Nationalmuseets Undervisning

Mandag - fredag
kl. 10.00-12.00
Tlf. 41 20 60 66
E-mail

Del denne side