Salg og ydelser

Danmarks middelalderlige altertavler

Databasen over Danmark middelalderlige altertavler er en registrant.

Registrantens formål er på ét sted at samle en række faktiske oplysninger om middelalderlige altertavler i Danmark, hvad enten de i dag befinder sig i kirker, i museer eller i privateje.

Middelalder er forstået som perioden fra landets kristning o. år 1000 og indtil reformationen i 1536; og Danmark er forstået som landets nuværende udstrækning, idet oversigter over altertavlerne i de svenske landskaber, der i middelalderen hørte under Danmark, samt i Sydslesvig allerede forefindes.

Ethvert fragment af en altertavle medtages. Af tabte altertavler medtages dem, hvis motiv kan klarlægges ud fra skriftlige kilder. Af de mange forsvundne altre, især i bykirkerne, medtages dem med kendt titular og dem med kendt donator.

Som noget nyt stiles mod en systematisk registrering af de kalkmalerier, der har tjent som alterudsmykning. Udover de egentlige altertavler medtager registranten andet kirkeinventar, der har haft liturgisk funktion og/eller har inspireret den private andagt. Dette gælder alterbordsforsider, monstranshuse og -skabe, korstole med bibelske/legendariske motiver, dobbeltfigurer, de såkaldte ”Marienleuchter”, samt små krucifikser der har været eller er i brug som alterprydelse. Undtaget fra registranten er alle øvrige krucifikser og krucifiksgrupper

Tryk på dette link for at søge oplysninger om altertavler i databasen.

Del denne side