Salg og ydelser

Antikvarisk -Topografisk Arkiv

Arkivets historie - det begyndte med en fodrejse

I 1805 vandrede Rasmus Nyerup rundt i sin hjemstavn på Fyn for at se på de historiske mindesmærker. På rejsen så han, hvordan hans barndoms landskab var forandret. Man kan næsten føle frustrationen hos Nyerup over det, udviklingen havde medført: "Den utilgivelige Skødesløshed, hvormed man overalt i Riget behandler vore Oldsager og Mindesmærker, der dog afgiver de bedste Bidrag til Fremstillingen af hvert Aarhundredes Aand og Kulturens Afvekslinger i vort Fædreland". Tanken om at oprette et museum, der kunne tage vare på disse oldsager og mindesmærker, udsprang af denne oplevelse, og Rasmus Nyerup blev idémanden til det Nationalmuseum, som vi kender i dag med udstillinger, indsamling, registrering, forskning og bevaring som lige vigtige aktiviteter. 

Indsamling af viden

Der gik kun et år fra Ramus Nyerups fodrejse, til hans tanker begyndte at tage form. Den 22. maj 1807 nedsattes på kongelig foranledning ’Commissionen til Oldsagers Opbevaring’. ’Oldsagskommissionen’ blev med tiden til Nationalmuseet.

Allerede på det første møde lå der en plan, der skulle vise sig at blive bestemmende for strukturen i Antikvarisk-Topografisk Arkiv. Oldsagskommissionen besluttede at udsende en liste med 12 spørgsmål til landets præster om, hvilke historiske mindesmærker der fandtes i deres sogn. Flere af spørgsmålene omhandlede genstande fra middelalderen og renæssancen. Især var man opmærksom på, at de næsten 2000 danske middelalderkirker var en omfattende og enestående kulturhistorisk skat, som skulle undersøges. Oldsagskommissionens fokusering på kirker og kirkeinventar har siden fulgt Antikvarisk-Topografisk Arkiv. Arkivet er i dag stedet, hvis man ønsker oplysninger om middelalderlige kirker, deres historie og inventar.

Det Kgl. Nordiske Oldskriftsselskab

Den historiske bølge kombineret med en tro på organisering og foreningsdannelse i starten af 1800-tallet førte til et utal af selskaber med historiske formål. Det Kgl. Nordiske Oldskriftsselskab blev grundlagt i 1825 af en kreds af mennesker med interesse for Nordens fortid. Blandt stifterne var den berømte sprogforsker Rasmus Rask og C.C. Rafn, der blev selskabets første sekretær og som sådan sikrede Oldskriftsselskabet en position som et af datidens store og vigtige selskaber. Alle, der spillede en rolle i den lærde og politiske verden i Europa, Asien og Amerika, blev medlemmer i selskabet. Selskabets stadig større formue blev brugt til udgivelse af islandske sagaer og skriftlige kilder til Nordens, Ruslands og Amerikas historie i vikingetiden. Samtidig udgav man en række tidsskrifter, der belyste såvel arkæologiske som historiske emner. Allerede Rafn fik gradvist selskabets virke drejet i retning af arkæologien, og det er denne disciplin der i dag, sammen med numismatik og runologi, præger selskabets udgivervirksomhed, som omfatter tidsskriftet Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie (grundlagt i 1832 under navnet Nordisk Tidsskrift for Oldkyndighed) og monografiserien Nordiske Fortidsminder.

Bortset fra at sikre den økonomisk vigtige medlemstilgang var en af Rafns store fortjenester at sikre selskabet en præsident: kong Frederik VI, der i 1828 tillod selskabet at kalde sig kongeligt. Siden da har den til enhver tid siddende regent været præsident og præsideret ved selskabets møder.

I 1800-tallet var forholdet mellem Oldsagskommisionen og Oldskriftsselskabet ikke så nært, og på trods af personsammenfald i foreningernes ledelse var der utvivlsomt en konkurrence mellem de to.

Oldskriftsselskabets interesse for nordiske historiske forhold indebar også en interesse for dansk topografi. Selskabet begyndte snart at målrette og systematisere det topografiske arbejde. I 1840 blev det besluttet, at Oldskriftsselskabet skulle gøre endnu mere ved det topografiske arbejde. Man nedsatte i Oldskriftsselskabet en særlig ’Historisk Topografisk Commite’, som havde en særlig interesse for voldsteder, herregårde, kirker, klostre og købstæder. Denne interesse er stadig karakteristisk for Antikvarisk-Topografisk arkiv.

Antikvarisk-Topografisk Arkiv grundlægges i 1846

I midten af 1840’erne havde flere organisationer taget initiativ til at oprette et centralt historisk og topografisk arkiv, men ingen virkede efter hensigten. Det var ikke mangel på gode intentioner, men visionerne blev ikke fulgt op af en reel prioritering, f.eks. i forhold til at skaffe lokaler og personale. Det stod desuden klart, at det var nødvendigt at samordne Oldskriftsselskabets og Oldsagskommissionens to initiativer, så man kunne lave ét ordentligt arkiv i stedet for at have to mindre arkiver, der oven i købet konkurrerede med hinanden.

Arkiverne blev sammenlagt i 1845 ved en Kongelig Resolution. Af resolutionen fremgik det, at det samlede arkiv skulle være en del af det ’Oldnordiske Museum’. Det var vokset frem af Oldsagskommisionen under C.J. Thomsens ledelse og havde til huse på Christiansborg.

I 1846 blev der udgivet et ’Program for det Historiske-Archæologiske Archiv’, der skulle bestemme opgaverne for arkivet. Det var fra første færd bestemt, at arkivet skulle være tilgængeligt for offentligheden. På Nationalmuseet betragter man derfor 1846 som året, hvor arkivet blev grundlagt.

Få år senere kunne Thomsen stolt skrive at “Locale og Indretninger til at opbevare Sager i [nu er] i en meget god Orden, også fordeelt flere tusinde indberetninger Tegninger og Kort saaledes at de ere lette at tilgaa ... Hovedsætningen var saavidt mueligt at ordne alt geographiskt det vil sige i Amterne, Herrederne - og disse igen i Sogne”. Denne geografiske opdeling er videreført til i dag, hvor arkivet består af et beretningsarkiv, et tegningsarkiv og et billedarkiv.

I 1892 blev det besluttet at dele museet i en 1. og en 2. afdeling. 1. afdeling omfattede som det vigtigste forhistorien, mens 2. afdeling som sit primære arbejdsområde havde historisk tid, hvilket betød tiden efter år 1000. Det blev bestemt, at Antikvarisk-Topografisk Arkiv skulle høre ind under 2. afdeling, mens 1. afdeling skulle oprette sit eget arkiv. Denne opdeling var dog ikke uproblematisk, og man er aldrig blevet helt enige om, hvilket arkiv, der har ansvaret for vikingetiden, ligesom afgrænsningen ved år 1000 er lidt flydende. Antikvarisk-Topografisk Arkivs afgrænsning i forhold til nyere tid, d.v.s. perioden efter år 1660, kom få år efter. Arkivet indeholder dog mange oplysninger om tiden herefter.

Søg og du skal finde

I det 20. århundrede er arkivets samlinger især blevet præget af udgivelsen af værket Danmarks Kirker, voldsteds- og herregårdsopmålinger samt Nationalmuseets kirkekonsulentfunktion, der i dag rådgiver de kirkelige myndigheder i forbindelse med inventar, bygge- og anlægsarbejde og arkæologi i de danske kirker.

Nationalmuseet fungerer også som arkiv for Rigsantikvarens Arkæologiske sekretariat, der nu er en del af Kulturstyrelsen.

Denne tilstrømning af materiale kombineret med den forskning, som museets personale foretager, gør det muligt til stadighed at finde flere originale oplysninger om og billeder af landets middelalderlige og nyere fortidsminder inklusive kirker og kirkeinventar på Antikvarisk-Topografisk Arkiv end noget andet sted.

Del denne side