Salg og ydelser

Konservering og restaurering af skind og læder

Værkstedet konserverer og restaurerer organiske materialer af animalsk eller vegetabilsk oprindelse. Det kan for eksempel være garvet eller ugarvet skind, pelsværk og læder, ben, tand, tak, horn, barde, fjer, skaller og bast. Mange af de nævnte materialer indgår i forskellige interiører, i møbler, på dragter og i etnografika.

I historiske interiører kræver især gyldenlæder et stort kendskab til materialer og teknikker, således at en forestående konservering og restaurering kan udføres professionelt. Gyldenlæder findes både anvendt til møbler og tapeter.

På værkstedet findes ekspertise til undersøgelse og behandling af genstande, som består af de nævnte materialer. Værkstedet rådgiver endvidere om vedligeholdelse, montering og håndtering samt opbevaring af de forskellige genstandene.

Både institutioner og privatpersoner kan få udført opgaver.

Bevaring & Naturvidenskab

I.C. Modewegsvej, Brede
DK-2800 Kgs. Lyngby
Tlf:   +45 33 13 44 11
Fax: +45 32 51 49 00
E-mail

Google Maps 

Del denne side