Antiksamlingens historie

Grunden til Nationalmuseets Antiksamling blev lagt for flere hundrede år siden. Allerede i middelalderen og renæssancen kom de første antikker til Danmark. Privatsamlinger hos adelige og gejstlige, Museum Wormianum og Frederik III's Kunstkammer er nogle af forløberne. Kuriosa og kunstværker i skøn forening. Her kunne man se romerske lamper, marmorskulpturer fra Grækenland og mumier fra Ægypten udstillet sammen med etnografiske og natur-historiske genstande.

I årene 1818-1822 var den unge prins Christian Frederik, den senere kong Christian VIII, på en lang rejse til flere lande i Europa. I 1819 kom han til Italien, hvor han i Napoli mødte den tidligere ærkebiskop i Tarent, Giuseppe Capece Latro. Prinsen fattede interessse for ærkebiskoppens arkæologiske samling og købte i 1820 størstedelen af den, blandt andet en stor samling vaser lavet i Syditalien i 4.-3. årh. f.Kr. I årenes løb opbyggede kongen omkring denne kerne en fornem samling af græske og romerske oldsager med hovedvægt på græsk keramik.

Efter kongens død overgik hans ”Vasecabinet” i 1851 til staten, og det blev den navnkundige museumsmand Christian Jürgensen Thomsen, som kom til at opstille den første Antiksamling. Thomsens udstilling åbnede i 1853 i Prinsens Palais (Nationalmuseet) under navnet ”Antik-Cabinettet”. Thomsen glædede sig over, at Danmark nu havde ”en mere end fragmentarisk Antiksamling” at vise befolkningen. Samlingen blev til stadighed forøget med nye erhvervelser fra både Grækenland, Italien og Ægypten, og der blev trængsel i montrerne. Carlsbergfondets arkæologiske ekspeditioner til den græske ø Rhodos i årene 1902-1914 og til byen Hama i Syrien i 1930'erne tilførte samlingen meget nyt materiale. Efter tidens skik fik en arkæologisk ekspedition en del af det udgravede materiale med hjem. Carlsbergfondet hjembragte således store samlinger fra disse to områder og overdrog dem siden som gave til Antiksamlingen.

Del denne side