Arkæobotanik

Botaniske makrofossilanalyser kan dels bruges til belysning af en række problemstillinger vedrørende forholdet mellem fortidens mennesker og deres udnyttelse af planteressourcer, og dels til at klarlægge de forskellige processer og faktorer der har medvirket til dannelsen af de enkelte aflejringer. I et mindre udgravningsfelt vil det typisk dreje sig om belysning af en lagseries dannelse eller funktionen af et bestemt anlæg, f.eks. en grube. I en større sammenhæng, f.eks. på bopladsniveau, er det derimod den grundlæggende økonomi og dagligdagen der stilles i fokus, dvs. udnyttelsen af planteressourcer, afgrødevalg og agerbrugspraksis. På et mere overordnet plan er det kulturlandskabets og vegetationens udvikling samt samspillet mellem mennesker og natur, der søges belyst.

Netop i disse år kan dansk arkæobotanik fejre 100 års jubilæum. Gennem disse første hundrede års arkæobotanisk forskning i Danmark er der udført et meget vigtigt pionerarbejde, hvor de mange opnåede resultater har skabt et solidt fundament for fremtiden. På baggrund af den store mængde data, der er indsamlet i disse år, er det nu muligt for alvor at begynde at sammenstille resultaterne både i tid og rum. Dette er nylig sket i forbindelse med makrofossildata fra neolitikum og bronzealder i Sydskandinavien (Robinson 2003) og med makrofossildata fra middelalderen (Karg 2007).

Gennem de seneste årtier har problemstillingerne og målsætningerne gradvist ændret sig. I takt med den generelle udvikling af grænsefladen mellem arkæologi og naturvidenskaberne har man forsøgt at gøre arkæobotaniske analyser mere systematiske, målrettede og samtidig betydeligt mere nuancerede. På et praktisk niveau har målet været at gøre arkæobotaniske undersøgelser til en integreret del af den almene arkæologiske forskning. Allerede i planlægningsfasen skal der tages stilling - både fra et arkæobotanisk og et arkæologisk synspunkt- til hvorvidt og hvordan sådanne analyser kan bidrage til en given udgravnings problemstilling/problematik. Under selve udgravningen er det ligeledes vigtigt at der holdes tæt kontakt mellem udgraver og arkæobotaniker således at udgravnings- og prøvetagningsstrategien kan justeres i lyset af de analyseresultater, der fremkommer undervejs.

De bevilgende myndigheder har gennem udtalelser og økonomiske prioriteringer i en vis udstrækning vist at de støtter en sådan udvikling. Oversigten her viser da også at arkæobotaniske undersøgelser er blevet bedre integreret i dansk arkæologi, hvilket i høj grad skyldes et velfungerende samarbejde med en række af landets arkæologiske museer.

Kontakt NNU

Ny Vestergade 11
Forhuset
DK-1471 København K.
Tel.: 4120 6151

Del denne side