Sjælden guldgubbepatrice fundet ved Neble

08.07.2013

Guldgubbepatricen forestiller en kvinde med skulderlangt hår, som er dækket af et slør. Det når helt ned til fødderne, der titter frem under hendes lange kjole. Hun bærer også en dobbelt perlekæde om halsen og en kappe over skuldrene. Foto Nationalmuseet.

Amatørarkæolog slår til igen og finder sjældent danefæ ved Neble. Det fortæller om jernalderens ægteskabsritualer – og de var faktisk mere civiliserede, end man måske skulle tro.

Hans Henrik Hansen, som for nylig var med til at finde fire edsringe af guld, finder også unikke fund i jorden andre steder i Skelskør-området.

I foråret fandt han på en mark ved Neble nær Boeslunde et lille bronzestykke formet som en slørklædt kvindeskikkelse. Bronzestykket er fra 600-tallet og er en såkaldt guldgubbepatrice, hvilket er en lille, men fint detaljeret form, som man brugte til at stemple guldgubber på i jernalderen.

Guldgubber er små stykker guldblik, næsten så tynde som bladguld, dekoreret med forskellige motiver. Man har fundet 2000-3000 af dem i Danmark, mens formene, guldgubbepatricerne, er mere sjældne: Faktisk er der kun fundet cirka 10 i hele landet. 

At den forholdsvis sjældne bronzeform dukker op i Boeslunde-området, giver god mening, fortæller Kirsten Christensen, som er arkæolog og museumsinspektør på Museum Vestsjælland:

- Hele Boeslunde er et meget specielt sted, og det var det også i jernalderen. Her har vi detektorfund, der virkelig siger spar to til det hele. Der er tidligere fundet mønter, og smykker samt en stump af en lignende patrice, men det her er den første intakte, siger hun og tilføjer:

- Selvom vi ikke har gravet på stedet, så viser fundene, at det ikke var Hr. og Fru Hvem som helst, der boede på stedet for 1500 – 1000 år siden. Det har helt sikkert været magtfulde folk i datidens samfund.

Guldgubber for frugtbarhed
Trods dens beskedne størrelse fortæller den lille guldgubbepatrice en masse om jernalderens ritualer. Guldgubberne forestiller nemlig ofte fint påklædte mænd og kvinder, der omfavner hinanden, eller - som på patricen fra Boeslunde - en kvinde med et langt slør.

Derfor mener man, at guldgubberne har indgået i ægteskabslignende sammenhænge i 500- og 600-tallet, fortæller arkæolog og museumsinspektør på Nationalmuseet Peter Vang Petersen, som nu har fået patricen ind som danefæ.

- Sløret viser, at hun er en gift kvinde, og den fine påklædning og detaljerigdom fortæller os, at også i jernalderen var ægteskab en vigtig begivenhed. Det foregik civiliseret. Man stadsede sig op og lavede de her detaljerede guldgubber som gaver eller ofre til guderne for at sikre lykke og frugtbarhed, siger han.

Måske lidt ligesom når vi i dag kaster ris efter brudepar.

Der er endnu ikke dukket guldgubber op ved Neble, og det er faktisk ret få guldgubber, der er fundet Sjælland, i modsætning til Bornholm og Skåne hvor der er fundet flere tusind.

- Måske har man på Sjælland fremstillet guldgubber af et andet materiale såsom sølvblik, som ikke bevares nær så godt som guld, siger Peter Vang Petersen, der mener, at selve billedet på gubben var vigtigere end materialet, den var fremstillet af.

Se stort pressebillede af guldgubbepatricen.


For yderligere oplysninger kontakt:
Kirsten Christensen, museumsinspektør, Museum Vestsjælland. Tlf.: 51 36 87 14.
Peter Vang Petersen, museumsinspektør, Nationalmuseet. Tlf.: 41 20 61 57.
Henrik Schilling, presseansvarlig, Nationalmuseet. Tlf.: 41 20 60 16.

Bookmark and Share