Kan du ikke se denne HTML mail? Klik her
 
 
 
 
Nationalmuseet - Undervisning 01 december 2014
 
 
 


 
 

Igen muligt at bestille undervisningsforløbet ”Mission Afghanistan” i særudstillingen ”Den Fjerne Krig”

Onsdag den 3. december genåbner særudstillingen "Den Fjerne Krig" i Kanonhallen på Tøjhusmuseet. Særudstillingen "Den Fjerne Krig" blev stablet på benene i 2011 med det formål at vise soldatens personlige beretning om krigen i Afghanistan. Udstillingen har været en så stor succes, at den er blevet forlænget med yderligere to år, og i den sammenhæng har man fornyet udstillingens formidlingstiltag. Her er der sket en opprioritering af fortællingen om den fare, soldaten udsættes for under udsendelsen, mødet med den afghanske kultur, det afghanske valg i 2010 og eftervirkningerne af udsendelsen, hvor vi hører mere om, hvordan det er at at gå fra "battle mind" til "home mind", og om hvordan soldaterne kommer hjem som en person præget af krig: De faldne, de sårede, de fleste og de få.

Vi glæder os over igen at kunne tilbyde undervisningsforløbet ”Mission Afghanistan” i den nye opsætning af ”Den Fjerne Krig” og ser frem til mange besøg.



Udbydes frem til 19.12.14
Som noget helt nyt tilbyder Nationalmuseet et nyt undervisningsforløb, hvor eleverne kommer i Nisseskole. I Nisseskolen skal du finde din indre nisse frem, når vi blandt andet taler om kirkenisser, gårdnisser og skibsnisser, hører julefortællinger og laver forskellige nisselege, der i sidste ende gør dig til en rigtig nisse.

 

Gratis for folkeskoler i Københavns Kommune

Tilbuddet gælder frem til 19.12.14 – så det kan stadig nås!
Lige nu er det gratis for de københavnske folkeskoler at bestille en række undervisningsforløb på Nationalmuseet, Tøjhusmuseet og Orlogsmuseet.

Nationalmuseet har fået mulighed for at tilbyde de københavnske folkeskoler en række gratis forløb takket være Åbenskole-indsatsen i Københavns kommune. Læs mere om Åbenskole-indsatsen her


Peters jul

Udbydes frem til 19.12.14
Besøg Klunkehjemmet, og hør om borgerskabets jul i slutningen af 1800-tallet. Der læses op af ”Peters jul”, og vi taler om pyntning af juletræ, julemad, juletraditioner med mere.



Små julelege

Udbydes frem til 19.12.14
Hør om julen, som den blev fejret blandt folk på landet, dengang hvor der hverken fandtes juletræer eller julegaver. Vi taler om den tro og overtro, der var knyttet til julen, og leger nogle af de gamle lege, der hørte julen til.


 
 
   
 
 
 
 
 
Nationalmuseet
Prinsens Palæ
Ny Vestergade 10
DK-1471 København K
Tel. +45 3313 4411 (telefontid: man-tors 10-16, fre 10-15)
Web: natmus.dk
HOOK op med os:
 
 
 
  Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via af vores hjemmeside. Hvis du ikke længere ønsker at modtage flere nyhedsbreve kan du  afmelde dig her