Edderkoppekvindens spind - Tæpper fra navajo-indianerne

’Ye’ii’-tæppe, ca. 1900. Tæppet forestiller De Hellige Folk, der står bag verdens skabelse. Navajo-tæppe, Nationalmuseet.
Chief Blanket, fase 3, slutningen af 1800-tallet, Nationalmuseet.

I ørkenen mellem Arizona, Utah og New Mexico ligger navajoernes land. Her har navajoerne gennem århundreder ernæret sig ved fåreavl, vævning og handel med tæpper.

Fra d.8. februar 2014 – 1. marts 2015 viser Nationalmuseet en særudstilling om navajoerne og deres tætte relation til landet, til fårene og vævningen. Navajoernes levevis kan synes uforanderlig, men i samspil med det omgivende amerikanske samfund har også deres liv ændret sig over tid.

Udstillingen veksler mellem historiske og nutidige fortællinger. Nationalmuseet ejer en enestående samling navajo-tæpper fra slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Langt den største del har museet modtaget fra Godsejer A. Reimann (1889-1956), der rejste i USA mellem 1915 og 1921.

Denne historiske samling udstilles side om side med nutidige tæpper fra familien Whitehair – en navajo-familie fra Hardrock, en af de mere afsidesliggende dele af det, som nu er navajoernes reservat. Whitehair-familien er alle vævere – lige fra den 80 år gamle Arlene til hendes barnebarn Israel på 10. Deres tæpper vidner om, hvordan nutidens navajoer på forskellig vis navigerer mellem tradition og modernitet.

Navajoerne Calletano og Jake
Navajoerne Calletano og Jake, Nationalmuseet
Familie fra Santo Domingo iført navajo-tæpper, Nationalmuseet
Familie fra Santo Domingo iført navajo-tæpper., Nationalmuseet
Bookmark and Share