Western Style Kampregler, udstyr, autenticitet m.m.

Målzonen for alle våben, undtagen spyd, er torso og lår. Fra t-shirt halsåbning (kraveben) ned til og med lårene (knæene er ikke med). Skuldre er målzoner, men ikke arme. Al metalkontakt indenfor målzonen betragtes som et drab, uanset hvor overfladigt dette måtte være. Målzonen for spyd er torso, fra kraveben ned til skridt og baller. Lår tæller ikke med. Kun stik med spyd betragtes som drab.
Sikkerhed kommer altid først!

Bærer man et passivt skjold, skal man samtidig have et ét-hånds reservevåben. Et passivt skjold bæres enten på hoften eller ryggen af krigeren. Krigeren skal være i stand til effektivt at skifte til sine sekundære våben.


Autencitet
Alt udstyr, våben og tøj bør være autentisk i forhold til periode og sted.

Tilladte våben:

•    Scrammasax (Prøv at undersøge hvad der findes af kampknive fra Skandinavien i Vikingetiden. I vil blive overraskede over hvor få det er, og sansynligvis også over hvordan de ser ud.)
•    Spyd: 1-hånds: maximum længde 1,8 meter. 2-hånds: maximum længde 2,5 meter.
•    Sværd: Skal bæres i en sværdskede.
•    Ét-hånds økse.
•    Daneøkse: Maximum længde: 2 meter.
•    Rundt skjold, med skjoldbule. Dette skal være kantet med råhud, læder eller hør, ingen metalkanter er tilladt.
•    Metalender på stagevåben er ikke tilladt.

 

Tilladt rustning:

•    Ringbrynje
•    Lamelbrynje
•    Gambeson
•    Hjelme, metal eller læder, bør være enten Gjermundbu- eller Spangen-type.
•    Bemærk at ringbrynjehætter, vendel- eller tidlige saxiske hjelme IKKE er tilladt (f.eks. Romersk inspirerede hjelme med øreflapper, kindbeskyttere og/eller ansigtsmasker).

Ikke autentisk beskyttelsesudstyr:

•    Armbeskyttere anbefales. Disse SKAL bæres under tøjet. Dette på grund af at armbeskyttere IKKE er autentiske, og ikke bliver mere autentiske fordi  de er flot designede.
•    Handsker er obligatoriske. Disse skal være velpolstrede, og forsøgt lavet i noget der ligner autentisk stil. I lighed med armbeskyttere er handsker IKKE autentiske. Når de alligevel er påkrævede, er det et sikkerheds spørgsmål.
•    Alle våben skal have minimum 2mm æg.
•    Alle spidser og kanter på våben skal rundes af..
•    Det er dit ansvar at dit udstyr ikke har nogle grater, skarpe spidser eller kanter. (brug en fil).

 

Tøj:

Tøj skal være lavet af uld, læder eller hør, og farvet således at det ser plantefarvet ud. Silke bør kun bruges til dekorationer og hatte. Sko bør være af læder. Gummisåler eller nitter under sålen er tilladt. Skjulte moderne sko er ikke tilladt. Dit tøj, udstyr og våben bør være harmonisk og ensartet. Har du et flot sværd og brynje, bør dit tøj tilsvarende være flot. Vikinger bar deres bedste tøj i kamp, og ligeledes bør vi.
Der vil blive et autencitets- og våben tjek. Tøj, udstyr og våben der findes ikke autentiske, vil ikke være tilladt på slagmarken.
Det er enhver deltagers ansvar, at personligt tøj, udstyr og våben overholder autencitets- og sikkerhedsstandarterne!
Vores system bygger på gensidig respekt, og sans for fair-play, som det bør være, og vi ser frem til en strålende sommer, fyldt med kamp, med vores venner fra nær og fjern.

Muster for alle 4 slag, er 30 minutter før slaget. Det er den enkelte krigers ansvar, at være klar på rette tid og sted, i fuldt udstyr. Generaler (commanders) må ikke tilskynde en tidligere muster, da vi ikke vil have krigerne til at vente for længe før de går på slagmarken.


 

Skrevet af Ulfhednir(eksternt link)

Del denne side