Vikinger og guder

Børnehave og 0. klasse

Gå på opdagelse i vikingetidens gudeverden. Som forberedelse kan I lade jer inspirere af Nationalmuseets vikingehæfte til børnehaver. Historierne i hæftet kan med fordel læses højt, inden turen går til Nationalmuseet. Hæftet er ligeledes et idekatalog med forslag til vikingeaktiviteter, I kan lave hjemme i børnehaven.

Vikingernes møde med andre kulturer

3. til 5. klassetrin.

Undervisningsmaterialet omhandler vikingernes møde med andre kulturer for 1000 år siden. Der fortælles om vikingernes liv som bønder, håndværkere og handelsfolk. Desuden skildres byernes opståen, kongemagtens betydning for samfundet og religionsskiftet. Hæftet er fyldt med små opgaver til eleverne.
Skrevet af Mette Bach, Nadia Haupt og Marlene Kramm. Udgivet af Nationalmuseet og Skoletjenesten 2005. 24 sider.

Vikingernes møde med verden kan hentes som pdf-fil på skoletjenestens hjemmeside.

Undervisningsfilm om Harald Blåtands Jelling

3. til 6. klassetrin.

Undervisningsfilmene præsenterer forskellige indgange til emnet "vikingernes Jelling".
Filmene er 5-10 minutter lange, og kommer omkring de vigtigste problemstillinger. Afslutningsvis bliver man mødt af et åbent spørgsmål, der giver mulighed for at fortsætte diskussionen i klassen.

Vinkler på vikingetiden

Ungdomsuddannelserne

Indholdet på denne side er udarbejdet i tilknytning til Nationalmuseet og Skoletjenestens undervisningsantologi ”Vinkler på vikingetiden”. Antologien henvender sig primært til ungdomsuddannelserne i fagene historie, religion og samfundsfag.

Du kan hente antologien som e-bog (gratis), finde opgaveforslag, kildesamling og litteraturliste. Se også Nationalmuseets undervisningstilbud, der er udviklet med særligt henblik på arbejdet med antologien.

Gå på opdagelse på siden og bliv inspireret til, hvordan du kan anvende Vinkler på vikingetiden og www.viking.natmus.dk i din undervisning.

 

 

Vikingemotiver til udprint

Her finder du en række motiver fra vikingernes verden, lige til at printe ud og farvelægge. Motiverne kommer bl.a. fra runesten og smykker fra vikingetiden.

Del denne side