Trelleborgs historie - Den historiske baggrund

Trelleborg ved Slagelse på Vestsjælland er en del af Vikingetidens militære magtsystem. Der kendes tre andre borge som tydeligt er opført i forbindelse med Trelleborg og efter samme model, nemlig Aggersborg på nordsiden af Limfjorden, Fyrkat ved Hobro og Nonnebakken i Odense. Af disse er Aggersborg den største, mens Trelleborg er langt den bedst bevarede og i øvrigt den eneste med en befæstet forborg.

Der kendes ingen samtidige skriftlige kilder til ringborgene overhovedet. Intetsteds har de sat sig direkte spor i de historiske kilder, hvilket kan synes mærkeligt, når man tager den gigantiske indsats, der ligger bag anlæggene, i betragtning. Muligvis skyldes kildernes tavshed, at borgene tilsyneladende kun var i brug i meget kort tid, måske så lidt som 10 – 15 år.

Trelleborg er årringsdateret på grundlag af tømmer fra voldgravene. Træet er fældet mellem august 980 og maj 981, og det ligger derfor fast, at der blev arbejdet på ydervolden i dét år. Præcis hvor lang tid hele opførelsen har taget vides ikke med sikkerhed, men dateringen til perioden omkring 980 kan forklare borgenes formål.

Den politiske situation i denne periode er ganske velbelyst, og trods rivaliserende teorier er det indlysende at kæde ringborgene sammen med Harald Blåtands forsøg på at styrke kongemagten i Danmark, som fandt sted i netop den periode. Harald hævder på den store runesten i Jelling, at han ”vandt sig al Danmark og Norge og gjorde danerne kristne”. At se anlæggene som en del af bestræbelserne på at undertvinge småkonger og lokale høvdinge forekommer logisk, især i betragtning af at en stærk central kongemagt givetvis har været den eneste magtfaktor med tilstrækkelige midler til at gennemføre en sådan kraftanstrengelse.

Ringborgene vidner om den modvilje Haralds bestræbelser mødte, og det er ikke overraskende, at rigssamlingen ledte til oprør og borgerkrig. Oprørshæren blev anført af Svend Tveskæg, Haralds søn. Ifølge overleveringen blev Harald dræbt, da han under et slag gik afsides for at forrette sin nødtørft, og en snarrådig snigskytte skød ham bagi med en pil. Historien kendes fra flere kilder, især Jomsvikinga Saga, der identificerer snigskytten som den fynske stormand Palnatoke. Det er dog særdeles tvivlsomt, om beretningen er sand.

At tolke ringborgene som en faktor i magtkampene omkring kronen kan også forklare deres meget korte funktionstid. De har givetvis været kostbare at holde bemandede, og de er formodentligt blevet nedlagt kort efter borgerkrigen, hvor spørgsmålet om kongemagtens stilling var afklaret, og truslen om oprør ikke var overhængende.

Det vides ikke med sikkerhed, om navnet Trelleborg går tilbage til borgens opførelsestid, men navnesammenfaldet med søsteranlægget i Skåne tyder dog på, at det er tilfældet. Der er foreslået to tolkninger af borgens navn; det kan have været tænkt som en hån mod de småkonger og høvdinge, der blev undertvunget af borgene, og som derved blev tvunget i trældom for kong Harald, eller en henvisning til selve byggeriet; ”trel” eller ”træl” er den oldnordiske betegnelse for et af de tømmerstykker, der indgik i husenes konstruktion.

Del denne side