Familier og børn

Lej et vikingehus

Firmaer og grupper

Seniorer

Bemærk at teltpladsen/campingpladsen ikke kan benyttes de næste par måneder, da vi er ved at re-etablere området efter udgravninger.

For direkte kontakt ved booking:

41 20 63 93
trelleborg-booking@natmus.dk

 

På Vikingeborgen Trelleborg tilbydes fælles oplevelser for de, der ønsker at være aktive og de, der ønsker at fordybe sig i vores fortid. Vælg en rundvisning eller aktiviteter, der er tilpasset gruppens ønsker og behov.

Hold din familiedag på Vikingeborgen Trelleborg
Vikingeborgen Trelleborg er i sommersæsonen et populært udflugtsmål for familier og grupper. Medbring madkurven eller bestil lækker mad i museets cafe og tilbring en oplevelsesrig dag i naturskønne omgivelser. Museets aktiviteter og rundvisninger kan målrettes til alle aldre og dagen tilrettelægges efter individuelle ønsker.

For de yngre
I vikingelandsbyen Slagløse kan du i sommersæsonen og udvalgte ferier prøve; bueskydning med vikingernes langbuer, bage et lækkert fladbrød, lave friskkærnet smør eller kaste dig ud i den drabelige krigertræning. Prøv også vikingetidens dragter og hør de spændende historier om vikingernes liv og togter fortalt af vores vikinger og guider. Besøg smedjen og støb dit eget smykke og eller sy din egen læderpung. Mal med vikingernes pigmentfarver lavet på øl, okker, kul og kridt eller smed din egen kniv.

Børnefødselsdag
Hold fødselsdag på Vikingeborgen Trelleborg. Byd dine gæster på en dag med historiske lege, vikingemad, spændende aktiviteter og masser af gode oplevelser. Dagen vil blive sammensat ud fra alderstrin og børnegruppe.

For de ældre
Museet tilrettelægger rundvisninger, der tager hensyn til gruppens ønsker og behov. Smag på vikingetidens mjød og de lækre fladbrød med fyld eller bestil kaffe og kongekringle i museets café. Besøg museets udstilling og fordyb dig i de spændende fund eller hør fortællingen fra en af museets guider. Book et foredrag med billeder om Vikingeborgen Trelleborg, fundene og udgravninger og lær mere om vikingetiden.

Bestilling af arrangement

Book dit forløb her

Der vil blive tilsendt en bekræftelse ved e-bestilling. Denne bekræftelse er garanti for modtagelse af bestillingen, senere vil følge en endelige bekræftelse med dato, mødested etc.

Del denne side