Kulturnatten 2017: I krig med Tordenskjold

Gør klar til kamp med Tordenskjold på Kulturnatten! Oplev boder, kampopvisninger eller gå ombord på en historisk fregat i Københavns Havn.

Året er 1717. Der er krig, og Tordenskjold gør sig klar til kamp. Kanonerne buldrer, og krigsskibene bliver ladet med ammunition og proviant. Oplev København på Tordenskjolds tid, når Tøjhusmuseet vækker den berømte søhelt til live og puster liv i den gamle krigshavn. I Tøjhusgården er der kampscener med levende musik og en lysprojektion med et stort og dramatisk søslag. I havnen ligger skibe fra 1700-tallet, hvor publikum kan opleve forholdene for en besætning på et krigsskib under Tordenskjolds kommando.

Kulturnatten 2017 på Tøjhusmuseet er for hele familien, og børn bliver inviteret til selv at deltage i de historiske begivenheder.

Entré med kulturpas.

Del denne side