Ubåden Sælen

I 2004 blev Sælen, den sidste danske ubåd, taget ud af tjeneste, og Danmark har ikke længere noget ubådsvåben. Baggrunden var en omprioritering af forsvarets ressourcer.

Sælen er lige over 47 meter lang og vejer godt 500 ton. I 1985 indkøbte Danmark 4 norske ubåde som erstatning for de ældre danskbyggede ubåde.  De fire ubåde blev købt for 20 millioner kroner stykket. Men det var kun de tre af bådene – Sælen, Tumleren og Springeren, der skulle bruges i den danske flåde, den sidste båd var kun til reservedele.

En værre ulykkesfugl

Ubåden var lige ny indkøbt i 1985. Ubåden har et meget simpelt ventilsystem, som man blot skal dreje på for at undgå at ubådens ene luge ikke drypper. Men hvis man glemmer at lukke ventilen sker der ulykker. I 1990 sank Sælen uden for Hesselø på grund af denne ’lille’ forglemmelse.

Sælen var købt som en del af koldkrigsforsvaret ligesom torpedomissilbåden Sehested ved siden af. Men da Sælen kom tilbage fra reparation i 1993, var den kolde krig ovre.

Den 21. marts 2003 besluttede et lille flertal i Folketinget, at Danmark skulle deltage i invasionen af Irak. Danmark var dermed i krig. Sælen blev sendt til Golfen, og beslutningen var uden tvivl begrundet i et ønske om at sende et politisk signal til den amerikanske regering. Sælens vigtigste opgave i Golfen var at bistå med efterretningsopgaver.

Ubådens besætning

Sælen var hjem for 24 mænd og kvinder. Antallet kunne dog variere. Det hændte at der var kvinder blandt besætningen, men eftersom at båden ikke var større, så måtte kvinderne acceptere at der ikke blev etableret særlige forhold for kvinder om bord.

En ubåd skal i sagens natur være døgnbemandet. Det betyder, at der hele tiden er nogen, der er på vagt mens andre hviler sig. Og da der ikke er køjer nok til alle må man deles, så når den ene har vagt sover en anden i køjen, og så bytter man bagefter.

Kokkens job

Da en ubåd ofte skal forsøge at være meget stille, må kokken planlægge eksempelvis sin brug af elektrisk køkkenudstyr i forhold til bådens sejlads. Er man neddykket kan kokken heller ikke lave mad som f.eks. stegt flæsk og persillesovs, da det jo ikke er muligt at lufte ud. Skibsventilationen fordeler luften i båden, hvilket også betød at hele besætningen havde fornøjelsen af lugten, når der blev skrællet løg.

Sælens våben

Sælen er testet til en dybde på 186 m. I krigstid kunne dybden være helt oppe på 250 m. Men selve konstruktionsdybden var endnu dybere.

En ubåds stærkeste våben er ikke at blive opdaget. Som en jæger sniger den sig ind på sit bytte for enten at sænke eller observere. For at kunne forblive uset er ubåden selvfølgelig nødt til at have et godt billede af, hvor fjendtlige skibe evt. måtte befinde sig. Men ubåden er samtidig også nødt til at undgå selv at afsløre sin position.

Ubådens andet våben

Sælen kunne medbringe op til 8 torpedoer. Når de først var placeret kunne de ikke tages ud under sejlads, og der var heller ingen mulighed for at udskifte dem undervejs. Skulle ubåden genlades skulle det ske i havn.

På togter hvor båden ikke var lastet med 8 torpedoer brugte man de tomme rør til at opbevare madvarer eller kassere affald. Affaldet blev skubbet ud af røret under vandet og tynget ned med ballast, så det ikke afslørede ubådens position, hvis en mælkekarton pludseligt flød op til overfladen. Nye miljøregler forbød denne praksis, og derfor blev affaldet bragt med tilbage til havn.

Del denne side