Torpedomissilbåden Sehested

Forhistorie

I årene efter 2. verdenskrig ændredes den sikkerhedspolitiske situation. Med Sovjetunionens som trusselsbillede fokuserede den danske flåde nu først og fremmest på Østersøen som det vigtigste område at holde vagt omkring.

Sehested var en del af de i alt 10 torpedomissilbåde, som blev bygget i perioden 1974-77. Arbejdet på at bygge Willemoesklassen blev sat i gang i 1973. Skibene skulle bygges på Frederikshavn Værft og Tørdok A/S. Sehested blev afleveret den 28. oktober 1977 som den næstsidste af i alt 10 både.

Den kolde krig og Danmarks geografiske placering

Vi ved i dag, at Warszawa-pagten havde meget offensive angrebsplaner mod Vesteuropa i tilfælde af at den Kolde Krig blev varm. NATOs planer var derimod defensive. I Warszawa-pagtens planer spillede landgang på de danske kyster en afgørende rolle. Anvendelse af atomvåben og formentlig også biologiske og kemiske våben skulle svække forsvarets og befolkningens kampvilje og ville være blevet brugt mod både militære og civile mål f.eks. i Roskilde, Køge bugt-området og Esbjerg. I tilfælde af en konflikt kunne Warszawa-pagten indsætte op til 160.000 soldater mod danske områder. Til støtte for denne styrke stod mere end 500 kampfly og helikoptere umiddelbart til rådighed. Warszawa-pagtens østersøflåde kunne transportere over 5000 marineinfanterister ad gangen over Østersøen, og landgangsfartøjerne blev støttet af flere hundrede krigsskibe. Den danske flåde var betydeligt mindre!

Men Warszawa-pagten vidste godt, at de 10 danske Willemoes skibe havde slagkraft. Blandt andet var skibscheferne på Willemoes-bådene på Warszawapagtens ”hitliste”. Så hvis flere af disse officerer pludseligt døde, var det et tegn på et forestående angreb.

Willemoesklassens primære opgave var først og fremmest at være parat til at håndhæve Danmarks suverænitet, og herunder at hjælpe med at afværge et evt. angreb fra Warszawa-pagtens lande. Til dagligt bestod opgaven derfor i at ’vise flaget’ særligt i Østersøen og i dansk territorialfarvand. Men derudover udførte bådene også en lang række andre opgaver. Først og fremmest varetog Søværnet en konstant og aktiv overvågning af danske farvande, og de holdt skarpt øje med Warszawa-pagtlandenes aktiviteter i og udenfor nationalt farvand.

Våben om bord

Sehested havde to stk. torpedoer om bord magen til dem ubåden Sælen brugte.

Den kraftige maskinkanon på fordækket viste sig meget effektiv mod sømål på mere end 12 kilometers afstand. Kanonen kunne lades med 84 granater i tromlen samt seks i elevatoren, og disse skud kunne derefter uden videre affyres og hele tromlen kunne tømmes på 60 sekunder. Den totale beholdning var 480 skud som skulle lades manuelt.

Allerede da bådene blev bygget var det bestemt, at de hurtigst muligt skulle udrustes med Harpoon-sømålsmissilet. Missilerne kan flyve op til 130 km og var af samme type som det Fregatten Peder Skram, som nu ligger ved siden af Sehested, ved et uheld jævnede fire sommerhuse med jorden med i 1982.

Willemoes-klassen kunne også anvendes som minelægger.

Skibets fart og motor

De tre gasturbiner (eng.: gas turbines) leverede totalt 12.750 HK, hvilket under normale forhold gav en maksimal fart på 36 – 38 knob (eng.: knots), ca. 60-65 km/t. Ved fuld kraft fremad forbrændte torpedobådene pr. time hvad der svarer til et almindeligt dansk parcelhusforbrug af olie på et år (4500 liter/time svarende til 75 liter i minuttet eller 1¼ liter i sekundet). Dette gjorde, at de ved fuld kraft havde en maksimal rækkevidde på ca. ti timers sejlads, én vej.

Del denne side