Kilde: Widukinds beretning om Poppo og Harald Blåtand

Widukind, af Corvey, død efter 973, var en tysk munk og historieskriver. Widukinds krønike, Res Gestae Saxonicae, omhandler saksernes historie frem til Widukinds egen samtid. I værket findes den berømte skildring af Poppos jernbyrd og Harald Blåtands dåb. Krøniken findes i dansk oversættelse med titlen Sachserkrønike, hvor nedenstående kilde er hentet fra.

Hent som PDF

Danerne var fra gammel Tid Kristne, men tjente ikke desto mindre Afguderne efter Hedningskik.
Nu hændte det en Gang, at der ved et Gilde, hvor Kongen var tilstede, opstod en Trætte om
Dyrkelsen af Guderne, idet Danerne paastod, at Kristus nok var en Gud, men at der ogsaa var andre
Guder, der var større end han, da de lod Menneskene se langt større Tegn og Undere end Kristus.
Herimod vidnede en Klerk, der nu har viet Gud sit Liv, en Biskop ved Navn Poppo, at der var en
eneste sand Gud og Fader og Helligaand, medens Afguderne var Dæmoner og ikke Guder. Kong
Harald, om hvem det siges, at han var ivrig efter at høre, men sendrægtig i at tale, spurgte ham nu,
om han var villig til at bevise denne Tro paa sig selv, hvortil Poppo uden Tøven svarede ja. Kongen
lod saa Klerken sætte under Opsyn til Dagen efter, og da det var blevet Morgen, lod han et stort,
tungt Stykke Jern ophede og bød Klerken bære det glødende Jern for den katolske Tro. Den Kristi
Bekender greb uden vaklen Jernet og bar det saa længe Kongen bestemte, fremviste saa sin Hånd,
der var uskadt, og overtydede saaledes alle om den katolske Tros Sandhed. Derover vendte Kongen
sig, besluttede at ære Kristus alene som Gud og bød de Folk, han herskede over, at forkaste
Afguderne, og han viste senere Præsterne og Guds Tjenere skyldig Ære. Men ogsaa dette maa med
Rette regnes din Fader til Ære, da det skyldes hans Iver, at Kirkerne og Præstestanden er kommen
til saa megen Ære i disse Egne.

Widukinds Sachserkrønike. 1910

Del denne side