Tatoverede vikinger

I dag er der mange der tror, at vikingerne var tatoverede. Faktisk kender vi kun en enkelt fortælling om, at de havde tatoveringer. Det er araberen Ibn Fadlan, der fortæller, at vikingerne var tatoverede (eller bemalede) med mørkegrønne træer og figurer, fra neglerod til hals.

Sminke og smykker

Da araberen Ibra­him ibn Ahmed at-Tartuschi besøgte vikingebyen Hedeby omkring år 1000, skrev han, at både mænd og kvinder i byen brugte sminke, som fik dem til at se yngre og kønnere ud.

Ibn Fadlan fortæller, at vikingekvinderne i Rusland bar perler af grønt glas, og på brystet havde de en æske af jern, sølv, kobber eller guld. I denne æske hang der en kniv. Æsken, som nævnes, er muligvis det smykke, som arkæologerne kalder for et skålspænde. Ibn Rustah fortæller, at mændene bar armbånd af guld.

Vask og bad

Ibn Fadlan beskriver vikingerne som ”høje som dadelpalmer, blonde og rødmossede”, men beskidte og uhygiejniske. Han fortæller, at de vasker sig om morgenen i et fad, som en trælkvinde bærer rundt til mændene. Først vasker høvdingen sig og friserer sit hår. Så er det de andres tur. Alle pudser de næse ned i vandet og spytter i det. Bagefter vasker de sig i det samme vand.

En anden arabisk forfatter, Ibn Rustah, fortæller, at vikingerne er renlige og går i pænt tøj. I England skrev præsten John af Wallingford (død 1258), at vikingerne gik i bad hver lørdag. Netop fordi de var renlige, var de engelske piger meget glade for vikingerne. Det gamle danske navn for lørdag er laugardagur, som betyder vaskedag.

Langt hår og skæg?

Havde vikingerne langt skæg og langt hår? Vi kender navne som Svend Tveskæg og Harald Hårfager. Svend har sikkert haft et skæg, der var delt i to dele (”Tveskæg”), og Harald har sikkert haft meget hår (”Hårfager”).

I Njals Saga står der: ”Thorvald, din Husbonde, var ikke skægløs, men alligevel voldte du hans Bane.” Det betyder, at selv om Thorvald var en ældre mand, så var der alligevel en, der slog ham ihjel (”voldte ... hans Bane.”). Vi skal nok forstå ordet ”skægløs” på den måde, at skægget ses som et tegn på alder og værdighed, og at Thorvald var en ældre mand, og ikke en ung kriger. En ”skægløs” er altså en ung og umoden person.

Saxo lader Erik sige, at: ”Langhåret, det har naturen jo ment, at vi alle skal være, skæg må man ha’, det er klart ...” Men om alle vikingerne har haft skæg, det ved vi ikke. De fleste krigere var sikkert ret unge, måske kun 18–20 år gamle. De har nok ikke haft ret meget skæg.

På toilettet

Hvordan gik vikingerne på toilettet? Vi ved ikke så meget om det fra historiske kilder, men den arabiske forfatter Ibn Rustah, som mødte vikingerne på en rejse, fortæller, at de ikke gik på toilettet alene. De gik kun sammen med tre kammerater, så der altid var nogle til at passe på dem, når de skulle på toilettet. Det var måske meget klogt, for Saxo fortæller, at da vikingekongen Harald Blåtand gik på toilettet alene og sad med bukserne nede, så blev han skudt med en pil i bagdelen.

Hjemme i landsbyen opførte vikingerne sig sikkert anderledes, end når de var på rejse, hvor man skulle passe ekstra på.

Del denne side