Signes nøgle fra København

Vikingerne havde låse i skrin, kister og døre.

Nøgleholderen havde ansvaret for de aflåste genstande. Stjal man noget fra et aflåst område, blev det sandsynligvis allerede i vikingetiden betragtet som grovere end almindeligt tyveri.

I vikingetiden kunne særligt udvalgte kvinder blive begravet med en nøgle. Sandsynligvis havde nøglerne i denne forbindelse en symbolsk og religiøs funktion. Måske skulle kvinderne bruge nøglen til at låse ”døren” til livet efter døden op.

På Nationalmuseet kan du se nøgler fra vikingetiden i rum 21.

Del denne side