Åges ard

Når man skal forberede sine marker til årets afgrøde, så pløjer man dem i dag med en plov spændt for en traktor.

I bondestenalderen, bronzealderen og jernalderen brugte man en ard. Dette redskab ridsede blot en fure i jorden og løsnede herved kun jorden lidt.

Ved midten af vikingetiden begyndte man at bruge en muldfjælsplov. Dette redskab kunne vende jorden og dermed sprede gødningen bedre og samtidig bekæmpe ukrudtet. Den nye plov gjorde altså landbrugsproduktionen mere effektiv ved midten af vikingetiden.

På Nationalmuseet kan du se en ard i rum 21 og plovskæret fra en muldfjælsplov i rum 106.

Del denne side