Indledning

Jernalderen startede ved bronzealderens slutning cirka 500 f.Kr. og sluttede med vikingetidens begyndelse cirka 800 e.Kr.

På denne hjemmeside fokuseres der på den tid vi kalder for romersk jernalder, særligt på perioden fra år 1 til 150 e.Kr. Der er både mulighed for at lære om livet i Romerriget og livet hos germanerne i Danmark. Forholdet mellem kejser Augustus´ Romerrige og germanernes Danmark står i centrum i spillet Landsbyen.

Hjemmesiden kan bruges som et selvstændigt undervisningsmateriale for elever i 4. til 6. klasse eller i forbindelse med et besøg på Nationalmuseet. Mange af de genstande eleverne ser og lærer om på hjemmesiden findes således i udstillingen om Danmarks Oldtid på Nationalmuseet.

Hjemmesiden består af tre elementer:

  1. Under siden om Danmark og Romerriget findes informationer om livet i ældre romersk jernalder både i Norden og i Romerriget.
  2. Personerne er delt op i 30 roller, 15 drenge og 15 piger, der både indeholder en dramatisk og en oplysende fortælling.
  3. Spillet Landsbyen hvor eleverne skal styre en landsby gennem de farer den kunne stå overfor i starten af sidste årtusinde.

www.adgangforalle.dk er det muligt at downloade et lille program, som gør det muligt for eleverne at få læst teksten på hjemmesiden op.

Klik her for at få en printvenlig udgave i PDF format.

Del denne side